Dansk/amerikansk rapper ALX giver album væk

ALX – One Verse Pt. I (Skit)

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Med “Ambition” fortsætter den dansk-amerikanske rapper Alex Sabour, bedre kendt som ALX, musikbranchens trend at give albumproduktioner gratis væk. “Ambition” er den første danske HipHop udgivelse i albumformat der er gratis tilgængelig. ALX giver den finansielle magt til musikelskeren og beder, i denne forholdsvis nye måde at udgive musik på, om at donere det beløb man synes er rimelig.

ALX, der er af årgang 1984, kom til Californien som et-årig, hvor familien søgte tilflugt fra Iran. Som 14-årig flyttede Alex til sin far i Danmark og her starter den musikalske karriere for alvor. Herunder bl.a. en deltagelse i 2002’s MC’s Fight Night engelsksprogede forsøg, hvor han tabte mod Professor P i finalen.

ALX’s gratis album præsenterer sig med flot og indbydende grafik, men hvad ligger under facaden? “Ambition” er uden tvivl et meget personligt album, som har været undervejs i 4-5 år. Og selvom det tog sin tid, så er der ikke tale om en håbløs forældet produktion. Aktuelle emner, som Michael Jackson og Obama, men også tidløse emner som de fortsatte problemer i Afrika eller musikbranchens dobbeltmoralskhed, samt personlige emner som hans kamp mod stoffer.

Overskriften burde have heddet HipHop meets Rock. Uanstrengt flower ALX hen over voldsomme guitar-samples og hårde trommer. Men også klassiske HipHop elementer, som acapella i “Tick Tock” og cuts og scratches i titelsangen “Ambition”. Men lad os da dykke dybere nede i pladen.

Lad mig starte med min personlige favorit, titelsangen “Ambition”. En sang om hvordan ALX har fulgt sine drømme, selvom alle odds stod imod ham. Der er også tid til at reflektere over hvor han står nu ren musikalsk. Men også mere personlige emner om hans erfaringer og synspunkter kommer til udtryk på produktionen, f.eks. i sangen “What Are We Living For?” der fremkalder kuldegysninger med samples fra Queens “The Show Must Go On”. At benytte sig af Queen i en sang, er i mine øjne, som at bestige Himalaya og ALX klarer den til et 12-tal.

På feature siden har ALX holdt det nede på et minimum med to sange der henholdsvis er sammen med Alex Ambrose og Linda Andrews. Alex Ambrose er for mange nok mest kendt for hans sammenarbejde med rapperen Johnson. R’n'B produktionen mellem de to parter “Damn” er meget personligt, både når det kommer til hans fortid med kampen mod stoffer til fremtiden og spørgsmålet om livets fremtid. Linda Andrews hænger for de fleste nok stadig frisk i erindringerne fra hendes deltagelse i X-Factor 2009. På sangen “Deeper Than Deeper” understøtter hun med forførende sang i omkvædet på en velskrevet kærlighedssang.

Selvom udgivelsen ved første gennemlytning kan virke nærmere som et mixtape end et album, på grund af de mange skits, så er der god mening med dem ved nærlytning, da de understøtter den narrative stil og giver indblik i hans egne holdninger.

I øvrigt er der her tale om ALX sidste udgivelse for altid! Et statement han kommer med til flere lejligheder, bl.a. på bonus sangen “Your Gonna Love Me”.

Sammen med “Ambition” er der også udkommet to musikvideoer hhv. til “Working Overtime” og “Damn feat. Alex Ambrose”. De er til at finde på ALX’s YouTube Channel.

Albummet “Ambition” fås gratis på ALX’s hjemmeside

Tracklist:

1. Breakfast (Intro to the Intro)
2. I’m Back (Intro)
3. Tick Tock
4. The Hustled (Skit)
5. On The Grind
6. The Fear (Skit)
7. Bounce
8. One Verse Pt. I (Skit)
9. Ambition
10. The Contradiction (Skit)
11.  For The People
12. What Are We Living For?
13. The Words Nick Spoke (Skit)
14. Mourning
15. Damn feat. Alex Ambrose
16. The Balance (Skit)
17. Deeper Than Deeper feat. Linda Andrews
18. Working Overtime
19. The Other Girl
20. The Curse (Skit)
21. One Verse Pt. II
22. The A&R (Skit)
23. Never Again
24. In Ten Years
25. Your Gonna Love Me (Bonus Song)

Del Soundiac med andre
  • email
  • Print
  • RSS
  • PDF
  • Add to favorites
  • Facebook
  • MySpace
  • LinkedIn
  • Digg
  • Google Bookmarks
  • del.icio.us
  • StumbleUpon
  • Live
  • Technorati
  • Netvibes
  • Tumblr
  • Slashdot
  • BlinkList
  • NewsVine
  • Ping.fm
  • Current
  • Reddit
  • Yahoo! Bookmarks
  • Yigg