Grænsen mellem virkeligheden og internettet udviskes gradvist og det kommer der flere og flere eksempler på. Walid Orfaly har sammen med det københavnske kvartet Android Orchestra flyttet et af internettets suveræne mastodonter – YouTube – ud i virkeligheden.
Internettet vs. virkeligheden
Internettet har mere og mere bevæget sig hen mod, at blive et parallelsamfund, end et egentligt redskab. Der er kun meget få tilknytninger til den virkelige verden, andet end brugerens input – og selv denne er blevet skiftet ud med automatiserede scripts, crawlers og bots. De senere år er der dog kommet en modreaktion på den stadig voksende automatisering. Flere virksomheder er begyndt at benytte sig af metoder, der lader dem interagere face-to-face med hjemmesidens besøgende. Vi er blevet afhængige af internettet og internettet er afhængigt af os – hvordan knytter vi verdenerne sammen?
Projektet: The Real YouTube-player
Marketingbranchen har længe ledt efter den nøgle, der gør, at indhold bliver delt på nettet. Der er mange bud og der er også nogenlunde styr på, hvilke elementer der skal til – men det virker ret tilfældigt, om indholdet ender med at blive viralt.
Det prøver den 24-årige Walid Orfaly at give svar på, i sit bachelorprojekt “The Viral Component Of Social Media”. Idéen er så simpel og dog så nyskabende. Hvad nu hvis man flyttede YouTube ud i den virkelige verden? Hvordan vil publikummet reagere? Vil de pause, spole, skrue op og ned, som de plejer derhjemme? Findes der et band der har både evnerne og rutinen, til at reagere på publikummets interaktion?
I midten af december 2011 stillede Walid sin afspiller op i hjertet af København. Inde i afspilleren placerede han kvartetten Android Orchestra, der fremførte deres nummer “We Go Star Trekking”.
Den menneskelige nysgerrighed
Resultatet blev som forventet og i en kombination af naturlig nysgerrighed og utålmodighed, blev afspillerens funktioner udforsket.
“[...] oplevelsen [er] for bandet yderst speciel, da medlemmerne ikke anede, hvilke knapper publikummet ville trykke på næste gang. Der blev skabt en unik og original form for interaktivitet mellem band og publikum,” udtaler Walid Orfaly.
Hele oplevelsen blev båndet og sendt afsted på YouTube og hermed indgår undertegnende i det virale led. Jeg deler med læserne og læserne deler med deres netværk – Forhåbentligt. Derved har Walid demonstreret hvordan en viral kæde allerede kan starte i en gågade en travl dag i december.
Android Orchestra
Det var københavnerbandet Android Orchestra, der fik lov til at prøve kræfter med denne nye form for uforudsigelig interaktion. Bandet blev dannet i 2009 af Anders Nerup, Mikkel Aas og Mathias Vestergaard. Emilie Molsted Nørgaard blev tilføjet januar 2011. 2011 blev noget af et spændende år for kvartetten, der kendetegnes ved deres DIY-tilgang tilgang til musikken. Foruden projektet “The Real YouTube Player”, så fik bandet lov til at spille foran 1500 gæster ved START!-Festivalen i 2011, der nu igen har skiftet navn til Vesterbro Festival. Der er kun én vej for Android Orchestra og det er fremad! Lige omkring hjørnet ligger blandt andet en debut udgivelse, som bandet prøver at kunne præsentere i løbet af foråret.
Følg det up- and coming navn på deres sociale profiler,
This entry was posted on tirsdag, februar 7th, 2012 at 20:48
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
Tags: Anders Nerup, android orchestra, automatiserede scripts, bots, crawlers, Emilie Molsted Nørgaard, Facebook, København, Marketing, Mathias Vestergaard, meme, Mikkel Aas, sociale medier, Start! Festival, The Real YouTube Player, The Viral Component Of Social Media, Vesterbro Festival, Viral, walid orfaly, We Go Star Trekking, YouTube
Posted in: Digital