Nikolaj Nørlund har et spritnyt album i ærmet – “Alt Sammen, Lige Nu”, der udkom den 30. januar – når han med et særdeles prominent backingband indtager VoxHall fredag den 24. februar.
Med sig på landevejen har han således eksempelvis Figurines-frontmand Christian Hjelm, der har været en tæt samarbejdspartner under arbejdet med det nye album, som i øvrigt er det første af slagsen siden “Tid Og Sted” fra 2009. Der er stadig tale om Nikolaj Nørlunds eget materiale, men Hjelm bidrager med vokaler og guitarer, mens Nørlund selv giver lytteren keyboards og piano og selvfølgelig sin karakteristiske leadvokal. Resultatet er alt fra psykedeliske ballader til boogierock og sågar funk, der som altid får modspil af Nørlunds tekstunivers.
Christian Hjelm er imidlertid ikke den eneste profil, som Nikolaj Nørlund har allieret sig med forud vinterens turné. Således stiller den danske sangskriver også op med kapaciteter, som Jeppe Brix (Howl Baby Howl, Chimes & Bells m.fl.), Anders ‘AC’ Christensen (Savage Rose, The Raveonettes m.fl.) og Rasmus Valdorf (The Asteroids Galaxy Tour, 4 Guys From The Future m.fl.), der vil folde sig ud på henholdsvis guitar, bas og trommer. Sangeren, sangskriveren, tekstforfatteren, pladeselskabs-bossen, produceren og kultur-entreprenøren Nikolaj Nørlund er altså omgivet af yderst kompetente kræfter, når han vender tilbage til VoxHall.
FREDAG D. 24. FEBRUAR
DØRE: KL. 20:00
START: KL. 21:00
ENTRÉ: 140,- DKK
This entry was posted on onsdag, februar 8th, 2012 at 19:17
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
Tags: 4 Guys From The Future, Chimes & Bells, Christian Hjelm, Figurines, Howl Baby Howl, Jeppe Brix, Nikolaj Nørlund, Rasmus Valdorf, Savage Rose, The Asteroids Galaxy Tour, The Raveonettes, Voxhall
Posted in: Fonden VoxHall præsenterer...