Har du nogensinde hørt udtrykket ‘blogocide’, et ordspil på det engelske ord for folkedrab, genocide?! I februar 2010 blev en stor mængde af musikblogs lukket ned hos Google’s blogtjeneste Blogger, herunder også danske Blog Rockin’ Peet. Men hvad skete der og hvorfor?
Med lovgivningen i hånden, sendte pladeselskabernes advokater gentagne advarsler til tjeneste Blogger, om flere blogs der havde lagt de respektive pladeselskabers musik ud. Resultatet: Lukning af respekterede og trendsættende musikblogs. Men var dette overhovedet nødvendigt? Og brød bloggene egentlig loven? Indlægget ser på de lovgivninger i hhv. USA, EU og DK der kan gøre sig gældende for den måde musikbloggere præsenterer musik på.

I indlægget antager jeg, at størstedelen af musikbloggene handler i god tro og ikke i kommercielt øjemed. Der er desuden tale om en objektiv fortolkning af lovteksten og det er endvidere op til jurister og domstole til at vurdere de konkrete sager.

USA: Digital Millennium Copyright Act (DMCA)

Retssagernes hjemland, USA, indførte i 1998 Digital Millenium Act, på baggrund af to traktater, beskrevet af ‘Verdensorganisationen for intellektuel ejendomsret’ (WIPO, World Intellectual Property Organization).
DMCA i sig selv er en udvidelse af loven om copyright, hvor begrebet copyright er blevet udvidet, mens man samtidig begrænser ansvaret for tjenesteudbydere på internettet. For bloggeren er det især 17 U.S.C § 107 om ‘Fair Use’ der er af interesse. Her beskrives, at begrænset brug af materiale beskyttet af ophavsretten er lovlig, hvis der tages højde for følgende 4 faktorer,

1. Er der tale om anvendelse i kommerciel eller non-profit øjemed.
2. Arten af det ophavsretlig beskyttede materiale.
3. Mængden og væsentligheden af det anvendte materiale i forhold til hele værket.
4. Effekten på det potentielle marked eller værdien af det anvendte værk.

Desuden skal anvendelsen opfylde følgende brug, som kritik eller kommentar og i nyhedsformidling, undervisning eller forskning.

Også Dr. Urs Gasser ved Berkman Center for Internet & Society ved Harvard Law School beskriver,

I would argue that a fair use defense is more promising in the case of mp3 blogs as compared to p2p file-sharing networks, at least to the extent that the relevant mp3 blog is entirely non-commercial and — due to the above-mentioned sampling/promotional effect — might only (if at all) have a minimal impact on any potential market.

Kort sagt, er det formålet der bestemmer lovligheden i, at lægge en lydprøve eller sang ud.

EU: InfoSoc

Også EU har taget den tidligere nævnte WIPO-traktat til sig. Direktivet om ophavsret, også kendt som Information Society (InfoSoc) Directive, blev vedtaget i 2001 og også her er der kun indrømmet få undtagelser i omgåelse af ophavsretten og de eksklusive rettigheder.
Dog modsat US lovgivning, så er en vedtagelse i EU-Parlamentet ikke lige med en gyldighed i medlemsstaterne. Det er op til de enkelte medlemstater at implementere direktiverne i den eksisterende lovgivning. I slutningen af 2002 vedtog Folketinget den såkaldte harmonisering.

Dansk lov om Copyright

Som beskrevet i afsnittet om InfoSoc, så er den danske lov om Copyright bygget op omkring EU’s udlægning af WIPO-traktaten, men har siden implementeringen gennemgået en lille håndfuld ændringer.
I Danmark har man ikke direkte en lovgivning, der svarer til fair use. Dog vil offentliggørelsen af musik på en blog kunne forsvares igennem citatretten, som beskrevet i § 22 i Ophavsretsloven. Dette skal dog være i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Men citatretten angiver ikke hvor meget der må citeres, hvilket altså skal bedømmes fra case til case. En citering skal dog til enhver tid opfylde Ophavsretsloven §§ 2 og 3 stk. 2. § 2 giver ophavsretshaveren eneret på fremstilling, mens § 3 stk. 2 beskriver at et værk hverken må ændres eller gøres tilgængeligt i en form eller sammenhæng der er krænkende for ophavsretshaveren. Ophavsretslovens § 66 bekræfter, at § 22 er gældende for lydoptagleser.
Opsummerende kan den danske lovgivning fortolkes til, at en lydprøve på få sekunder i forbindelse med en anmeldelse vil være lovlig. Modsat vil en anmeldelse med hele sangen lagt ud til streaming, vil stride mod eneretten om eksemplarfremstillingen.

Konklusion

De fleste seriøse musikblogs har en politik om, at rettighedshaverne blot skal kontakte blogejerne for at få fjernet indhold. På den modsatte side, så begynder også majorselskaberne at få øjnene op for blogging og støtter bloggerne med indhold. En win-win situation – i sidste ende er det PR og mange blogs har en trendsættende effekt.
Generelt kan det siges, at bloggerne altid skal vurdere forholdene fra indlæg til indlæg og måden musikken præsenteres på i de respektive indlæg.