Interview med You Go First Mindy

Jeg har bragt en del om You Go First Mindy. Hovedsagelig i forbindelse med musikkonkurrencen Emergenza – men desværre aldrig nået at få lavet et fornuftigt interview. Værs’go’! Jeg har snakket med drengene fra You Go First Mindy og resultatet var et langt, men spændende interview. Vi snakker om oplevelserne og erfaringerne i forbindelse med Emergenza, om tidligere og aktuelle projekter. Vi snakker også om det forgængeren til Spinning Jenny og You Go First Mindy, Vokadin. I artiklen om Spinning Jenny fik den nysgerrig læser jo at vide, hvorfor YGMF og Spinning Jenny optræder sammen. Her får du mere at vide. God læsning.

Soundiac.com (SC)
Hvordan oplevede i Emergenza Festival?

Mads fra You Go First Mindy (YGMF)
Vi meldte os til Emergenza udelukkende for at komme lidt ud og spille, da vi havde ikke spillet i et par måneder. Det kriblede i os for at komme ud og fyre den af og skrue op for en ordentlig omgang rock! Det er når man spiller live, at man kan mærker det hele kører rundt.

Stengade 30
Vi var det sidste band der skulle spille den aften og vi gik på scenen med en stor portion energi. Det var en aggressiv/vild og meget intens koncert. Ikke mindst takket være, et meget oplagt publikum. Vi væltede rundt i monitorene oppe på scenen og de endte flere gange ned i publikummet. Ikke med vilje, men jeg troede at det var et godt sted at stå og spille guitar (Griner /red.). Blod, sved, larm og et publikum der tildels låpå scenen, beskriver koncerten meget godt. Den var fed!!!

Lille Vega
Vi spillede vores nok bedste koncert på Lille Vega. Vi gav den alt hvad vi havde og satte et fint punktum på koncerten, ved at totalt smadre en guitar ud over scenekanten og kastede den op i loften. Sådan næsten. Der er ret højt. Til sidst gav vi den til publikum, “Det føles bedre end sex, de sekunder du står med en guitar du ved du skal til at aflive, prøv det, gør det og fucking nyd det” (Griner /red.) Vi får snart videoen, så den kommer på YouTube. Vi har ikke lige så mange videoer lagt ud endnu, men de kommer.

Store Vega
Det var en stor oplevelse og vi havde ikke rigtigt turde at håbe på at nå så langt, men det var fedt at føle at man alligevel nåede helt til finalen. Det er et ok skulderklap.
Koncerten kan jeg faktisk ikke huske så meget af, andet end at vi nød det på en mærkelig måde. Vi var i virkeligheden nok fint tilfreds med at stå der og bare spille lidt, det lyder sløvt, men ved nogle koncerter er der bare en sjov stemning!!

For os betød hele Emergenza halløjet, at vi fik vores musik ud til et større publikum og vi fik leveret en række gode koncerter. Vi er meget tilfredse med det hele, men måske var finalen dog lidt for kontrolleret. Både fra stedets og vores side, til at man kunne være helt “frie”. Men ud over det en god oplevelse!!

Vi er glade for at vi gik fra finalen med prisen BEDSTE SANGER, det er også et godt og vigtigt skulderklap, som er dejligt at have med i bagagen.

SC:
Jeg ved du, Mads, har tidligere spillet i gruppen Vokadin sammen Nicolaj og Oliver fra Spinning Jenny. Hvordan gik vejen fra Vokadin til You Go First Mindy? Og hvordan kommer de andre medlemmer ind i billedet?

Mads fra YGMF:
Det er rigtigt at jeg har spillet i Vokadin, sammen med Nicolaj og Olli fra Jenny!!!
Jeg flyttede til København lige efter Efterskolen, for at komme væk fra forstadslivet en stund. Der startede jeg på skole hvor jeg mødte Bjarke (Bassist i YGFM /red.) og vi lavede hurtigt et band som vi kaldte HAIRSPRAY QUEENS, hvilket er opkaldt efter en Nirvana sang og allerede dengang vidste vi godt, at vi bare ville spille musik.
Hairspray Queens gik i opløsning allerede under et år efter det var startet, men jeg synes det var en utrolig sjov tid. Vi var ca. 18 år.
Jeg kendte Nicolaj fra min efterskole og stødte tilfældigt på ham en dag, hvor vi besluttede at vi skulle mødes og indspille lidt musik. Det gjorde vi hjemme ved mig på et kollegieværelse i Hvidovre. Nico kom med sin PC og i starten var det bare meningen at han skulle bo der en uge eller noget, men han endte med at flytte ind og vi boede der i et år. Der startede vi Vokadin. Vokadin var en god undskylning for at kunne ryge en masse hash, være total blæst og stadig kunne sige at man i det mindste forsøgte på at spille musik.

Efter et år med øvern på Vesterbro i en Betonkælder og et evigt totalt røget kollegieværelse, flyttede jeg i kollektiv på Amager “MØGUNGER UDEN MOR”. Der mødte vi senere Oliver og vi besluttede at han skulle være med i Vokadin. Han var lidt ældre og det var meget godt for bandet. Vi øvede på Refhaleøen, lige over for Dial Zero, som også havde deres gang i kollektivet. Men efter et stykke tid besluttede vi os for at holde en pause, da folk ville lidt forskellige ting. Ikke musikalsk, men jeg tog for eksempel ud og rejse. Jeg rejste med Sonny og min ven Petsch rundt i Thailand i tre måneder. Der lavede jeg et par numre og Sonny og jeg besluttede at lave noget musik når vi kom hjem. Vi øvede på mit værelse i kollektivet “THE JUNKIE ROOM”. Vi stødte igen tilfældigt på Bjarke en dag og han flyttede ind. Efter lidt var han også med på ideen. Vi manglede en trommeslager, men vi fandt Rasmus til en fest i huset og øvede for første gang sammen et par dage efter. Vi var alle fire klar på at spille en masse musik og prøve at starte et fedt band. Vi spillede vores første koncert på Stengade 30 til noget der hedder Play It om tirsdagen hvor alle kan komme og spille. Så blev vi hooked på det og ja blev ved. Da vi igen efter et år circa skulle flytte ud, besluttede vi os for at flytte sammen som band. Det gjorde vi sidste år omkring samme tid som nu. Præcis 1. juli 2008. Vi flyttede sammen i en bunker / luksus bunker og vi kaldte den “DAS FUR BUNKER”". Men nu er vi på vej ud igen igen. Vi har besluttet at holde en lille pause i juli/august og så komme stærkt igen med nye koncerter og nye numre. Vi har en del boldte i luften her for tiden, bl.a. laver vi en musikvideo i slutningen af august og fortsætter med at skrive numre til ja live shit og måske en ny demo, men debut album er lidt længere ude i fremtiden!

SC:
Pausen kan vel også nemt retfærdiggøres, i og med der virkelig har været gang i jer i den seneste tid. Er bandets medlemmer også involveret i sideprojekter?

Bjarke fra YGMF:
Rasmus (Trommeslager i YGMF /red.) har, selvom han har travlt på uni, været stand-by percussionist for Dial Zero, der lige nu har singlen P.U.K.E på P3. De er vidst nok på udkig efter en trommeslager i nærmeste fremtid. Jeg lavede for lidt over et år siden et lille hygge larme projekt Pale Light, hvor Mads spiller trommer. Pale Light er lagt lidt på hylden, men lige så snart der er tid til at lege med fuzzpedaler bliver der lavet mere.

Et helt andet projekt vi har gang i er “Against Your Records”, firmaet oprettede vi 1. juli 2008 da vi flyttede vores musik og sjæl ned i kælderen, Führer Bunkeren, på Østerbro uden helt at vide hvad der skulle ske. Nu er vi så ved at lave en Compilation med 10, inkl. os, bands. Du kan læse mere om det på myspace’en.

Når vores koncert kalender er afsluttet, holder vi en lille pause på et par måneder.

SC:
Tak for interviewet og held og lykke med fremtiden.

Links til artiklen: