Jeg sidder her i det sydfynske og lytter intensiv til Wrong Side of Vegas, mens jeg funderer over det rigtige ord. Det hedder så klogt, “det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det”. Og det må gælde for Wrong Side of Vegas. Gruppen lyder nemlig så amerikansk og rå, som en musclecar der brager forbi dig, men i virkeligheden taler vi her om fire odenseanere med ærkedanske navne. Det skader dog ikke musikken, tværtimod. Du får rendyrket Rock ‘n’ Roll, fritaget for elektronisk gejl, men til gengæld spækket med distortede sang, beskidt guitar og attitude.

Fynboerne har spillet sammen siden 2005, og sidenhen spillet over 100 koncerter og blandt andet varmet op for Baby Woodrose og The Blue Van og det er den solide erfaring der nu er støbt i polykarbonat med en diameter på 12 centimeter (og for den helt moderne, også i bits og bytes).
Debutudgivelsen udgivelsen bærer titlen “WSOV” og er en kavalkade af rockmusikkens bedste elementer. Åbningsnummeret og albummets første single “Love Or Die” (Køb den på iTunes) åbner direkte og voldsomt med sangerens distortede stemme og en dominerende guitar, der går over i “Heart So Heavy”. Nummeret er klassisk Rock ‘n’ Roll fra ‘overseas’ inklusive noget så sjældent som mundharmonika.
Der er heller ikke sparet på følelser og emotioner. “Hands In The Fire” drager minderne over i D.A.D’s storhedstid, da de sang om en hest uden navn og “Lost and Lonely” der bærer elementer fra blues.
Hele værket afsluttes med “Time And Time Alone” på over 7 minutter og er kronen på værket. Inspirationen er hentet fra slutningen 60erne, starten af 70erne, hvor The Doors skabte kontroverser med deres syrede musik. Men vi taler ikke copy/paste, men en sang der fungerer og afslutter et debutalbum på værdig måde.
For at bruge P3-termer, så er Wrong Side Of Vegas helt bestemt en bobler, der blot venter på at bryde igennem vækstlaget og musikken appellerer uden tvivl til både den yngre og den ældre generation, især i tider hvor Rock ‘ellers er blevet erklæret for død og hitlisternes domineres af elektrorock og house. Rock er langt fra død og som dengang og nu, så er det en alsidig genre og det beviser Wrong Side Of Vegas.
Band/Solist: Wrong Side Of Vegas
Albumtitel: WSOV
Releasedato: 18. april. 2011
Tracklist:
01. Love or Die
02. Heart So Heavy
03. Born Rebels
04. Hands in The Fire
05. Love Kills
06. Lost and Lonely
07. Blood Red Hand
08. Rock’n'Roll
09. Dirty Road
10. Time and Time Alon
This entry was posted on mandag, april 11th, 2011 at 16:24
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
Tags: Amerika, Baby Woodrose, D.A.D, D:A:D, Disneyland After Dark, Fyn, Hands In The Fire, Heart So Heavy, Horse With No Name, kavalkade, Lover Or Die, Nordarmerika, Odense, P3, polykarbonat, Rock 'n' Roll, Sydfyn, The Blue Van, The Doors, The End, USA, Wrong Side Of Vegas, WSOV
Posted in: Anmeldelse
[...] Læs også anmeldelsen af debutudgivelsen “WSOV” [...]