Både budvinderne og sælgeren kan ikke længere få hænderne efter at EMI blev solgt for 4,1 milliarder USD, hvilket overstiger sælgeren Citigroups forventninger. Men kampen er ikke overstået – langt fra. Myndigheder verden over skal nu godkende salget i forhold til gældende lovgivning og især i forhold til konkurrence øjemed.

Der gik ikke lang tid før de første negative stemmer dukkede op, efter at diverse pressetjenester kun annoncere salget af EMI til Universal. IMPALA (Independent Music Companies Association) gik straks på barrikaderne og forventer at myndighederne blokerer for salget. I forvejen har IMPALA søgelyset rettet på Universal og selskabets aktiviteter i Live Nation. I en pressemeddelelse vedrørende salget af EMI udtaler Helen Smith, administrerende direktør i IMPALA: “Given that Brussels has taken a previous decision that Universal should not be any bigger, we would expect the sale to Universal to be blocked outright, even if it offers to increase the divestments it is prepared to make. The same would apply to Sony if it buys EMI publishing. IMPALA will be discussing this in detail at its next board meeting in ten days time.” Hun henviser derved også til EU’s beslutning om at Universal skrue ned for væksten ved at frasælge dele af deres aktiviteter.

Universal reagerer på myndigheders krav

Hos Universal Music Group har man været forudseende og lovet, at man vil frasælge ikke-kerneaktiviteter for $500 millioner. Men er det nok for myndighederne? Hvis salget accepteres, vil Universals markedsandel stige til 38% på verdensplan. Det betyder blandt andet at man kontrollerer hele 36% af musikmarkedet i USA kontrolleres af Universal og på nogle europæiske markeder vil andelen vokse til over 50%.

Et opkøb af EMI af konkurrerende pladeselskaber er blevet prøvet før, navnligt har Warner bejlet til EMI. Men IMPALA’s stærke lobbyistiske indsats har indtil videre blokeret  for gensidig opkøb af major selskaber. Ifølge Reuters siger kilder i industrien, at musikindustrien i mellemtiden har udviklet sig i en retning, hvor et styrket major pladeselskab er nødvendig. Ikke blot for at øge talentudviklingen på højt niveau, men også som investor for en positiv og fremadrettet fremtid. Desuden citeres Reuters kilder for, at de forholdsvis nye, men store distributører Apple, Amazon og Google driver en sund konkurrence på markedet. Tager man streamingtjenester, som Spotify, med ind i billedet, så ses der et større paradigmeskift i konkurrence- og prismodellerne.

Universal erkender de risici, der er knyttet til købet. Skulle det lykkes for IMPALA at få gennemtrumfet en blokade, så bliver Universal nød til hurtigt at videresælge EMI – Og det på et marked der ikke ser et særlig godt indtjeningspotentiale i musikindustrien.

Sony forudseende

Også Sony er forudseende og her har man valgt et helt andet forretningsmodel. Grundlæggende set, så stryger Sony til tops indenfor rettigheder. Dermed vil Sony, ligesom Universal, stå i en position, hvor det er muligt at udhule markedet. Selvom IMPALA også vil gøre indsigelser mod Sony’s køb, så er køberens forretningsmodel anderledes “charmerende”.

Istedet for at integrere EMI Publishings bagkatalog i Sony’s eksisterende bagkatalog, vælger elektronikmastodonten at lade EMI Publishing stå som selvstændig virksomhed og hellere administrere kataloget, samt finde rentable styrke omsætningen af rettighederne. Sony vil så tjene deres andel igennem noget der mest af alt ligner et administrationsgebyr.