5 must-have Android apps for en musikblogger

Det er blevet så nemt at være blogger i dag. Mobile platformer som iOs og Android gør, at alle de værktøjer jeg bruger på computeren i dag, bliver flyttet ud på mobilerne. Jeg har taget teknologien til mig, så læs om de apps jeg bruger på farten.

Alle apps er testet på Sony Ericsson X10 med Android 2.1.

  1. WordPress
    Ikke så overraskende, vel?! Mobilversionen er hurtig sat op og klar til brug, uanset om der er tale om en blog hos WordPress.com eller på eget webhotel. De fire store knapper i toppen fører dig hurtig til de vigtige elementer, Kommentarer, Indlæg, Sider og Statistik.

  2. Spotify
    Programmet blev testet på Soundiac den 14. oktober under overskriften “Testet: Spotify Mobile”. Selvom jeg har hele 16GB hukommelse på mobilen, så gør Spotify hverdagen lettere for mig. Jeg streamer bare den musik jeg lige vil høre og er dermed uafhængig af at lægge sangene ind på mobilen. Begrænsningen ligger blot i, at nogle kunstnere ikke er tilgængelig på Spotify og det trods en database på 11.000.000+ sange.

  3. TuneWiki
    Som beskrevet ved Spotify, så er ikke alt tilgængelig som streaming og selvom man kan bruge Spotify som almindelig musikafspiller, så er TuneWiki bare lidt bedre i følge min mening. Programmets hovedskærm giver mig et hurtigt overblik og jeg kan straks gå ind og finde enten Artists, Albums, Songs, Playlist eller bare straks sige Shuffle All Songs. I bunden af applikationen kan jeg skifte mellem Music Library, Internet Radio, Music Videos, Community og Musicplayer.
    Og ja, man kan sagtens finde pænere og ligeså nemt at betjene applikationer. Sagtens! Men hvor TuneWiki virkelig differentierer sig fra konkurrenterne er community-delen. Herigennem får man mulighed for at se en vilkårlig sangs tekster, der skifter linje i takt med sangen. Et hurtigt klik på tv-ikonet, og programmet finder resultater på YouTube.

  4. SoundCloud
    SoundCloud er det nye MySpace. Her lægger de kendte og ukendte deres musik ud, og det på en hurtigere og lettere måde. SoundCloud applikationen er stort set opbygget, som enhver anden musikafspiller til Android. Vælg mellem You, Tracks, People, Groups og Genre. SoundCloud til mobilen gør det nemt at høre de seneste udgivelser og remixes og dermed være med på beatet.

  5. TuneIn Radio
    Jeg har en for Storbritannien, herunder radiokanalerne BBC Radio 1, Rinse FM og Capital FM. Men der er også mange andre spændende radiostationer tilgængelig og er en velkommen afveksling til at høre musik på almindeligvis. Fearne Cotton gør det altså meget godt med hendes program Live Lounge ;)

Som pendler er jeg meget på farten og at en smartphone har gjort tingene meget lettere for mig. Især blogging er blevet en god måde at få tiden til at gå hurtigere på Svendborgbanen. Her sidder jeg altså og skriver et udkast til et indlæg på mobilen, som jeg så retter til på mobilen.

Hvilke apps bruger du i din hverdag? Ikke nødvendigvis i øjemed som blogger.

One Response

  1. [...] This post was mentioned on Twitter by Kasper Bergholt, Soundiac – Musikblog. Soundiac – Musikblog said: Læs om hvilke 5 Android apps en musikblogger bør have: http://ow.ly/3c5Qc [...]

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top