Danske rappere på afveje eller Danmarks nye (gamle) nationalsport Høvdingebold

I søndags startede DRs nye programsatsning “Høvdingebold” og kørte første gang i søndags, d. 23. februar 2009, og vil blive vist de kommende søndage kl. 19.25. I den første kamp røg Politiet, Christianitterne og Skuespillerne i totterne på hinanden i Danmarks nye gamle nationalsport Høvdingebold. Politiet og Christianitterne gik videre til næste runde, mens Skuespillerne måtte sige et tidligt farvel.

På søndag, 1. marts 2009, er det Rapperne, Danserne og Spejderne der skal spille mod hinanden. Rapperne er repræsenteret af Aida, J-Spliff, Jonny Hefty, Jooks, Jøden, Ufo (Høvding) og Yepha.

Aida
Er for de fleste kendt som den ene halvdel af popduoen IdaAida. Deres debutplade udkom den 03. november 2008 på Cocoon Music. “100%” er resultatet af mange års arbejde. Efter at man valgte at blive fristillet fra Sony BMG, da man ikke delte den samme vision, fik man denne frihed på Cocoon Music.

J-Spliff
J-Spliff er ikke det eneste sydfynske islæt på holdet, men det kommer vi til om lidt. Svendborgenseren udgav under stor opmærksomhed sit (debut)album “ThreeSixty” 24. november 2008. Pladen kan kaldes en audiobiografi. Og når jeg vælger at skrive debut i parantes, er det fordi J-Spliff allerede i 2005, har udgivet mini-albummet Homesick. Dertil har J-Spliff fået stor opmærksomhed i supergruppen “Majors”, sammen med Nat Ill, Negash Ali, Static og Noize.

Jonny Hefty
Manden fra Ni-tuuuuuz Aalborg er kendt for sine utallige collabo’s og shows med Niarn og Jøden. Som chefredaktør for gratis HipHop bladet DubCNN. Og siger man danskrap, så kan man ikke komme udenom denne kult person. Hans debutskive “Hængerøv og Håndtegn” fra 2000 har alle de sange man sjovt nok hører på hver mere elle mindre god hjemmefest – 9 år senere. Den første version af “Hængerøv og Håndtegn” blev dengang faktisk trukket tilbage af Sony, hvor sangen “Fingernem” blev skiftet ud med “Vandkoger”.

Jooks
Rolig, rolig, Jooks er ikke glemt. Kendt fra Rent Mel (i Posen) og kendt for sin utrolige flow og timing. Hans solodebut er bleven udskudt, fra at skulle have været udgivet i september 2008 til at det nu er færdigindspillet og ved at blive mixet. Gaffa skrev i artiklen “De bliver store i 2009″,

“Hvem er det?
Den københavnske, tidligere Rent Mel-rapper har været længe undervejs med sit debutalbum og har i 2008 især gjort sig bemærket som opvarmning for L.O.C. på hele dennes turné.

Hvorfor skal du elske ham?
Jooks er en markant og anderledes rapper med et let melankolsk, tilbagelænet udtryk og ærlige tekster om livet i middelklasse-Danmark, uden gangsta-attituder, men stadig masser af beskidt realisme.

Hvad kan du forvente?
Debutalbummet Privilegeret udkommer i begyndelsen af 2009.”

Gaffa, 08. januar 2009, http://gaffa.dk/artikel/30497

Jøden
Der er en sær magi omkring denne Skanderborgske hjemmedreng. Michael Jødens solodebut har været en slags dansk “Detox” plade og ofte hørte man spørgsmålet “Hva’ sker der med pladen”.  Og på compilationen “Hjemmebrændt” hed det på sangen, “Jøden og De Andre”,

Jeg har endnu ikke droppet den forventede plade 
Jeg har haft bøvl med hende kussen derhjemme 
Men jeg lover den bliver droppet i 2005

Men det blev altså først til noget i foråret 2007 hvor “Monkeyjuice” kom på markedet. Freestyle-esset er siden 2006 ringleder ved freestyle arrangementet “MC’s Fight Night”, efter at Martin “Preacherman” Hansen døde ved en tragisk ulykke.

UFO & Yepha
Det sydfynske duo havde deres store gennembrud med sangen “Hver Dag” der udkom i 2003 på pladen “U vs. Y”. Efterfølgeren “Ingen Som Os” havde en række kendte hits som “Op Med Håret”, “Hængekøjen” og “Fluen På Væggen”. Med deres seneste udspil “Kig Mig I Øjnene” er drengene tilbage med fuld kraft og har engang til vist at de hører med til eliten. Den seneste single “Stille og rolig knald på” er bleven filmet i deres hjemby Svendborg.

Så nu er det bare med at følge med i hvordan rapperne klarer sig i høvdingebold.

Læs mere på DR Høvdingebold og Facebook gruppen HøvdingeBawlers

Yo,
Hex

P.S
Jeg ved der er bleven langt mellem indlæggene, men det er grundet stor travlhed hos undertegnende, som lige nu arbejder på en række større projekter.

Del Soundiac med andre
  • email
  • Print
  • RSS
  • PDF
  • Add to favorites
  • Facebook
  • MySpace
  • LinkedIn
  • Digg
  • Google Bookmarks
  • del.icio.us
  • StumbleUpon
  • Live
  • Technorati
  • Netvibes
  • Tumblr
  • Slashdot
  • BlinkList
  • NewsVine
  • Ping.fm
  • Current
  • Reddit
  • Yahoo! Bookmarks
  • Yigg