At prissætte en vare er relativ simpel og faktorene fordeler sig nogenlunde på følgende måde: Kvalitet, varemærkets værdi, konkurrencesituation på markedet, produktionsomkostninger og markedet i sin heldhed. – Men hvordan prissætter man kunst? Broadway Killers er gået deres helt egen vej og siger: “PAY WHAT YOU WANT!”

Broadway Killers lever et ægte musikerliv. Selvfølgelig er der regninger der skal betales og mad skal på bordet, men bundlinjen er i sidste ende omkring de nul – plus/minus. Det holder dem alligevel ikke fra, at indspille flere sange og drage på mini-turné udenfor landets grænser. Hvilken pris har kunst? Kan man overhovedet prissætte unikke oplevelser?

Det er efterhånden blevet et populært forretningsmodel. I 2007 udgav Radiohead deres album “In Rainbows” efter “Pay what you want”-modellen. Dette skete blandt andet i protest over, at deres udgivelser blev lækket ud på internettet. DJ’en Girl Talk fulgte trop og udgav sit album “Feed The Animals“ efter samme koncept. Her var der dog tale om provokation.

I dag er det efterhånden et almindeligt anerkendt koncept og elementet for provokation er fjernet. Benytter bands og solister sig af nettjenesten Bandcamp, så er det en standardfunktion. – Og uanset ideologi, så har forbrugeren fået magten.

Populært model hos danske bands

Trioen Broadway Killers har netop udgivet begge deres EP’er på Bandcamp. Dette træk sker, som del af deres reviderede eksponeringsstrategi. I denne anledning udtaler Emil Johnsen til Soundiac: “[...] når vi alligevel aldrig har gjort det for pengenes skyld, så virker det her som en rigtig god og ægte måde at gøre det på.” Også det danske up- and coming navn Rufus Spencer er gået samme vej og noget må tyde på, at ægte passion ikke kender nogen grænse. Vil du høres, så må du bære de offeromkostninger, der nu engang måtte være der!

Falliterklæring?

I slutning af 2011 kørte en stor diskussion mellem de danske musikblogs og KODA om omfanget af “promotionsglidebanen”. Forbrugeren har taget magten – enten piratkopieres musikken, streames den til urealistisk lave priser eller deles gratis ud på musikmedierne. Og nu: Pay what you want? Er vi virkelig nået så langt, at vi ikke engang selv kan prissætte vores musik? Vores kunst? Blod, sved og tårer er gået ind i produktionen. Penge vs. passion! Et emne, vi i uendeligheder kan skændes om – Men indtil andre forretningsmodeller bliver bæredygtige og den generelle holdning hos forbrugerne ændres, så længe må hver musiker gøre op med sig selv, hvilket model er det bedste.