Med hastige skridt nærmer vi os et salg af det britiske majorselskab EMI – eller gør vi? Citigroup ser selv et bud på $3 – $3,5 milliarder som det mest optimale bud, og det uanset om virksomheden skal deles op i to selvstændige afdelinger. En opdeling vil sandsynligvis ske før eller siden, da budgiverne har afvigende interesser. Eksempelvis er både BMG Music og Sony/ATV mest af alt interesseret i rettighederne til virksomhedens bagkatalog.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters, så sker et salg dog ikke til enhver pris – Hverken samlet eller opdelt. På nuværende tidspunkt ligger budene på $1 – $1,3 milliarder for produktionsselskabet og $1,7 – $2,5 milliarder for rettighederne. The Financial Times har talt med kilder tæt på auktionen, og her ser man de høje bud for svært at finansiere og derfor kan Citigroup komme i en situation, hvor man stopper salget og venter på en bedre økonomisk situation.
Den store uvished omkring EMI skader dog mere end det gavner. De store navne på selskabet står i kø for at skifte til andre selskaber. Senest er det Robbie Williams der har forladt EMI til fordel for Universal Music.
På nuværende tidspunkt har verdens største pladeselskab Universal Music, ejet af franske Vivendi, trukket sig fra auktionen. Dermed har Warner Music med $1,5 milliarder det højeste bud for produktionsselskabet, inklusive datterselskaberne Capitol og Virgin. Kampen om rettighederne er derimod hård. BMG Music Rights har lagt et bud på over $2 milliarder, mens Sony/ATV har sikret finansiering fra storbanken UBS og den arabiske kapitalfond Mubdala. Ifølge Reuters er budet fra BMG sandsynligvis lavere, men da finansieringen udelukkende er baseret på kapitalfonden KKR, stadig valid.
Alle kilder peger på, at vi nu blot er dage fra et salg af EMI og at den vil blive delt op i to selvstændige divisioner.
This entry was posted on lørdag, oktober 29th, 2011 at 14:08
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
Tags: ATV, BMG Music Rights, Capitol, Citibank, Citigroup, EMI, kapitalfond, KKR, Mubdala, Reuters, Robbie Williams, Sony, Sony/ATV, The Financial Times, UBS, Virgin, Warner Music
Posted in: Pladeselskaber