Archive
De fleste kender nok Henrik Hass for sine freestyle-evner ved det årlige MC’s Fight Night, hvor han i 2007 løb med prisen for bedste punchline. Nu er han klar med sit debutalbum “Nøgen med sokker på”.
Vi har allerede nydt den seneste single fra Leonora i et stykke tid igennem de diverse musiktjenester. Nu har hun og hendes “partners in crime” fra Granity offentliggjort musikvideoen til “Helt Alene”.
Mens dubstep langsomt sniger sig ind i den danske populærkultur, så er billedet et helt andet i genrens moderland Storbritannien. Her er dubstep fast bestanddel af populærkulturen og bliver fortiden mikset med alle mulige og umulige genrer for at skabe en unik lyd. Denne nysgerrighed har blandt andet affødt popstep, som Leonora nu serverer i en dansk fortolkning.
Mens det for mange er ækvivalent med den kendetegnende wobble-effekt, så handler det om så meget mere. “Helt Alene” viser netop, at det mindst ligeså meget handler om de mørke følelser. For selvom vi igennem internettet kommer tættere sammen, så går også mange relationer tabt i de grå betonstøbte storbyer.
→ Læs mere: Leonora slukker lyset
Antallet af fremmødte gæster kunne snildt tælles på to hænder, men det hindrede hverken Penny Police eller Our Broken Garden i, at levere varen på spillestedet Dexter i Odense.
Atmosfæren på Dexter drager minder til øvelokalers særlige romantik. Men mere end det bliver det aldrig. For mange tekniske kikser trækker arrangørenes image ned. Odenseanerne må se og komme ind i kampen, hvis de musikalsk ikke vil blive tabt på gulvet. Et ringe fremmøde vil umiddelbart altid smitte af på kunstnerne.
Aftenen indledes af Marie Fjeldsted, der er bedre kendt under kunstnernavnet Penny Police. Ledsaget af Kasper Rasmussen holder hun godt fast i hendes elektriske autoharpe, der går i perfekt sammenspil med hendes særlige, men fascinerende stemme. På scenen er hun helt sig selv – ingen facade. Det er forfriskende at se en musiker bære et helt show, med sin helt egen charme og helt på øjenhøjde med publikummet. Det er måske netop denne væremåde, der får medier som Gaffa, at sammenligne Penny Police med Agnes Obel.
→ Læs også: Penny Police er klar til kommende debut
Scenen overtages af aftenens head-liner Our Broken Garden, der modtages åbne arme af både den internationale og nationale presse. En af de mest passende beskrivelser af kvartetten kommer fra NME‘s skribent, der skriver, “A death waltz of B-movie organs and prickly guitars that sounds like Beth Gibbons auditioning for the next James Bond theme… Wrap up warm and enjoy!”. Og jeg kan her blot tilføje, at bandet også live er mindst ligeså fortryllende, som på album. Lydkulissen vægter sang og melodierne i lige høj grad, hvilket munder ud i en fuldendt cirkel. Højdepunktet for aftenens repertoire er “The Dark Red Roses”. Sangen må være et mønstereksempel på, at trommer kan bære emotioner på niveau med et lækkert guitarsolo – som vi i øvrigt også fik æren af.
At se Our Broken Garden live er en blanding af Blow og Sean Connery’s James Bond. Det er både en syret og excentrisk oplevelse, der ligger langt fra de optrædender man er vant til. Dette faktum skader dog ikke lyden og ekstranummeret blev på mere end fantastisk vis leveret på spillestedets piano. Our Broken Garden er ægte passion for de dybe følelser, med 1960ernes trang til frigørelse fra normerne. Besøgende skal dog være fordomsfri, for at nyde showet fuldt ud.
PowerSolo har travlt i disse dage, hvor Kim Kix kunne ses i den seneste udgave af Euroman, samt at bandet er igang med at afvikle deres turné gennem Frankrig. Men der er altid plads til en ny musikvideo til de trofaste fans.
Duoen er nu klar med musikvideoen til “Got No Fear” der går imod HD-bølgen og præsenterer sig i god gamle, uskarpe og pixelfrie VHS. Om der er tale om svedige dansemoves, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg mindes da helt bestemt om Monty Python-sketchen “Ministry of Silly Walks”.
Hans største drøm var at fusionere EMI og Warner Music, men det var altså hans tidligere arbejdsgiver Universal der gik med sejren. Nu vil Edgar Bronfman Jr. gå nye veje. I dette indlæg følger Soundiac op på Bronfmans karriere i underholdningsbranchen og dansen mellem EMI og Bronfman.
Der er snart gået et årti, siden vi nikkede med nakken til 4Fod‘s lalleglade melodi “Ryst Dit Røvhul”. Siden har medlemmerne Brygs og KamiKasper, samt senerehen Simon Stoy, prøvet kræfter i andre projekter. HipHop og drengene er blevet voksne. De har dog aldrig glemt deres rødder – hverken det, at være fra “Synnejylland” eller den go’e gamle drengerøv. Nu er er Brygs klar med projektet Bryxtofte.
Som knægt i grænsebyen Flensborg og HipHop-afficionado, havde rappere fra Sønderjylland, som Per Vers, 4Fod, MC Clemens og Jeppe Rapp, en stor betydning for mig. Uanset om de har udskiftet hjemmestavnen med hovedstaden eller andre storbyer. De var én af os! Og derfor glæder det mig ekstra meget at kunne præsentere det seneste skud på stammen.
Fokus i “Ladies man” ligger uden tvivl i det lyriske spil, der typisk Brygs er baseret på et af Danmarks bedste flows. Teksten er humoristisk og mest af alt en rigtig drengerøv værd. Forvent punchlines i stil med følgende, “Stewardesser giver mig flybilleter, de vil hyg’ med mig. Selv Hugh Hefner vil byt med mig.” Lytteren vil stå med fornemmelsen, at det hele bare er legende nemt for Bryxtofte. Og det er det sikkert også for netop ham – men i almindelighed er det kun få andre der kan flowe så ubesværet.
Kan du ikke få nok af laid-back electronica? Så har Niels Malte Lundsgaard sit bud klar. “Fontomi EP” er en vellykket skæring for enhver afficionado af den elektroniske genre.
Det er efterhånden blevet svært at stå frem blandt mængden af musikere i genren electronica. Det skyldes mest af alt den lette tilgængelighed denne form for musik gennem digitaliseringen har fået. Den unge odenseaner har skabt en EP, som kan netop det, mange andre fejler på. Levere et stykke musik der på samme tid virker bekendt, men forfriskende nyt. Selvom Niels beskriver projektet som post-dubstep, så kan elementer fra andre elektroniske genrer nemt genkendes i denne skæring. Jeg er efterhånden blevet lidt træt af elektronisk musik, der blot består af musikalske stemningsbilleder og her kommer fynboen med et forfriskende supplement af sang. Sangstemmen og lydkulissen er velafstemt på hinanden og resultatet er afslappende ørehængere.
Niels Malte Lundsgaard kan ses live i december, sammen med DJ Pflug. Sammen har de skabt sangen “Drowning”, der kan høres på DJ Pflug’s EP “Kopenhagen EP” – læs indlægget på Soundiac.com.
DJ Pflugs EP “Kopenhagen EP” byder på mere end blot hjernedød electronica. Sangene giver rig mulig til fordybelse, mens man slænger sig bredt på sofaen eller ens yndlings lounge-møbel.
EP’en er easy-listening på den fede måde og er mindst ligeså rig på facetter som selveste hovedstaden. EP’en er sofistikeret og intelligent skåret, hvor dybe og tunge basslines suppleres med hjertevarm sang, trommer og effekter. Spektret er bredt og med hver gennemlytning høres nye elementer.
Vinyl er stadig et populært medie – ofte bliver den varme lyd fremhævet. Nu kan du få Fabeldyrets anmelderroste EP “Lakonisk” som sort guld.
Medlemmerme i White Burst kommer fra hver deres udgangspunkt i musikken, men den rette kemi holder bandet tæt knyttet. Resultatet er en fantastisk lydkulisse, der bærer elementer fra blandt andet Drum ‘n’ Bass og Synthrock.
“Dance with the girls” handler mest af alt om dansegulvet, om det gode beat og den fede vibe. Med et glimt i øjet får mænd et godt råd med på vejen, for som det hedder i omkvædet, “If you wanna dance with the girls, you got to treat them like pearls.”. Uanset hvilken holdning man fortræder, så har White Burst en single klar, der appellerer til både dansegulvet og pubben.
Hvis man synes lyden virker lidt bekendt, så skyldes det måske, at bandet i 2010 endnu havde navnet Pleaser, hvor man også nåede at udgive albummet “Small Amounts”. Kunne du lide singlen “Dance with the girls”, så har kvintetten et fuldlængde album i støbeskeen.