Archive

Amerikanske Arbouretum, der er spundet om Dave Heumann, som har arbejdet med kapaciteter som Bonnie “Prince” Billy og Cass McCombs, spiller smuk og svulstig folkrock. Arbouretum blev dannet i 2002 af Dave Heumann, vennen Walker David Teret (guitar), Corey Allender (bas) og det tidligere Lungfish-medlem Mitchell Feldstein (trommer). Bandet albumdebuterede med “Long Live The Well-Doer” i 2004 og fulgte op med “Rites Of Uncovering” tre år senere. Siden blev det til yderligere to album, og inspireret af psykiateren Carl Jungs “The Red Book” udgav bandet i 2011 sit femte album, det meget roste “The Gathering”.

Polske Kroke trækker på alt lige fra balkan-stemninger til orientalske klange og favner genremæssigt såvel jazz som alskens afskygninger af verdensmusik. Kroke blev dannet i 1992 af vennerne Jerzy Bawol, Tomasz Kukurba og Tomasz Lato. Med henholdsvis harmonika, bratsch og kontrabas i hånd spillede de tre kammerater indledningsvist stærkt balkan-inspireret musik med udgangspunkt i jødiske traditioner, men siden har trekløveret udvidet paletten og kreeret et eget udtryk. Kroke blev i 1993 opdaget af selveste Steven Spielberg, da denne var i fuld gang med at indspille “Schindlers Liste” i Kraków, og har siden samarbejdet med folk som Peter Gabriel og David Lynch.

Har ALEX CLARE lagt lydsporet for fremtidens popmusik? “Too Close” er i hvert fald et godt bud på lyden anno 2012.

Selvom dubstep efterhånden har fået et godt greb i lytterne og er blevet fast del i popmusikken, så kører stadig den samme debat – Er det musik?! Et emne der ikke skal debatteres er, at popmusikken de seneste år har bevæget sig i mange ekstremer uden én reelt dominerende genre. Musikken viser sig fra den gode side – den mest kreative og lytterne tager godt imod.

ALEX CLARE prøver med “Too Close”, at forene en ballade med akustiske elementer med den emotionelle dimension, som dubstep kan fremkalde. Det er et ægte David mod Goliat, hvor guitarens velafbalancerede klang rammer den voldsom distortede bas dubstep kendetegnes ved. Nummeret klinger i mine ører og understøttes godt Clare’s kraftfulde stemme, der hæver sig langt over de androgyne popstjerner vi ellers bliver bombarderet med.

Er musikken blevet for pæn? – Eller havde branchen bare været i sine værste teenageår? VOKADIN viser i deres nye video “City vs. City”, at de stadig er klassens provokatører.

Mon Frank Sinatra nogensinde havde troet, at backstage-lokaler og hotelværelser vil blive raseret af alverdens bands, da han sagde,

“Rock ‘n Roll: The most brutal, ugly, desperate, vicious form of expression it has been my misfortune to hear.”

Uanset hvilke synspunkter man måtte have, så vil kunst – herunder også musik – være så individuel, som mennesket der skaber det. Hos Vokadin er vi helt nede og røre ved de dybeste og inderste instinkter. Især på nuværende peger tendenserne i musikindustrien i mange retninger, hvor genrer bliver kombineret på kryds og tværs og lysten til at eksperimentere ikke tager nogen ende.

VOKADIN SLIPPER URINSTINKTERNE LØS
Bandet er netop igang med at indspille deres album, efter at vi i december 2011 fik en smagsprøve i form af deres EP “So Fucking Raw & Uncut!”. Videoen viser, at vi kan forvente en hyldest til urinstinkterne.

Men Vokadin er også en fortælling om opture og nedture og om hvordan et band udvikler sig gennem årene. Det er ikke kun lyden der forandrer sig, men også menneskerne i bandet og i bandets nærmeste omgivelse. Medlemmerne i Vokadin har aldrig lagt skjul på hvordan det og deres deltagelse i andre bands, som Spinning Jenny og You Go First Mindy! har påvirket dem.

Kan du ikke vente på albummet og har du hørt EP’en så ofte, at den er begyndt at få ridser, så kan du nyde bandet spille på Loppen, 27. april 2012.

Molotov Jive har i marts måned udsendt deres album “Storm” og i kølvandet udgivet singlen “Friendship”.

Bandets tredje album “Storm” er et lydmæssigt reboot af bandet, der både er mere mørk, mere hård og mere rå end tidligere – men det gør udgivelsen ikke dårligere. Tværtimod passer sangerens stemme langt bedre sammen med den nye lyd. Bandet fortæller om deres nye album,

“Sometimes it’s just time to move on. Certain milestones in life, in careers or relationships when you just have to deal with the past.”

SNÆVAR ALBERTSSON er en facetrig person. Ikke blot er han 100% af bandet DAD ROCKS!, men også bagmanden i pladeselskabet Father Figure Records. Selskabets seneste signing, franske MERMONTE, står nu i starthullerne for selskabet.

Hvad gør musik så outstanding? Hvordan kommer følelser bedst til udtryk? Jeg vil ikke mene, at der findes én løsning. Mange veje fører til Rom – er det ikke det man siger?! Mermonte overlader scenen til instrumenternes sammenspil, hvor vokalen ryger i baggrunden og fungerer som et instrument i sig selv. Det ti-mand store ensemble består af to trommeslagere samt percussion, glockenspiel, cello, violiner, bas, samt tre guitarister og er sat i verdenen af Ghislain Fracapane.

FØRSTE SINGLE GRATIS
Albummets første single “Monte” kan hentes gratis. Desuden er det selvbetitlede album udgivet under en Creative Commons licens, der tillader deling, remixing og sampling af musikken på et ikke-kommercielt niveau.

“På denne måde kan venner dele musikken med hinanden uden at blive kriminaliseret. Vi tilskynder desuden lyttere til at remixe og sample musikken, så meget de vil, så længe den bearbejdede musik bliver delt på samme vilkår og kun bliver brugt i ikke-kommercielle sammenhænge,” hedder det fra selskabets side af.

Mermonte  er udkommet digitalt og på vinyl d. 7. maj 2012.

“Stuff That Rotates” bliver SNAKE & JET’S AMAZING BULLIT BANDs tredje udgivelse. Hvad skal vi forvente os af det groovy og rockende duo?

Vi nærmer os uden tvivl sommeren. Det bliver tid til at slå kalechen ned på cabrioleten – i mit tilfælde må jeg leje mig til en – og mærke de varme vinde til noget fed musik. Duoen SNAKE & JET’S AMAZING BULLIT BAND maler et billede af Route 66 og Starsky & Hutch på deres nyeste album, der udgives 30. april 2012.

Lyden på deres kommende udgivelse minder på mange punkter om deres evergreen “Ten Cities Beyond”, blot mere slebet og poleret. – Og dog, for lyden er stadig varm og distorted, hvilket udgivelsens “Unkown Things” er et eksempel på. Men også elementer fra anno 2012 har fundet deres plads, som det kan høres på det mere pulserede “Stalker”. Albummet burde være fast inventar til enhver god road trip på landevejene.

AT PRODUCERE ER EN PROCES

For Snake & Jet’s Amazin Bullit Band har “Stuff That Rotates” været en proces, hvor albummet har taget form og er blevet til i en større proces. Step by step. Bandet fortæller i deres pressemeddelelse,

“For at genopdage musikkens særlige fine evne til at forføre, dens irrationelle poetiske natur, har bandet holdt heavy jam sessions, typisk langt fra byen, hvor det improviserede og oplevede har været i højsædet. De mange tilløb og skitser i form af grafiske kruseduller, skingre mp3′er, video animationer, flænsende riffs på div. spole- og kassettebånd er blevet forædlet igennem indspilninger i studiet Holy Hut og i bandets eget Element Wood studie.”