Close

19. december 2009

Anmeldelse: Munck//Johnson – Spirits & Ghosts

Munck//Johnson – Three-legged race
[audio:munckjohnson_track1.mp3]

Det er vinter i Danmark og den første sne er dalet ned over landet. Mens jeg bevæger mig gennem det smukke sydfynske vinterlandskab bliver jeg fulgt af Camilla Munck og Moogie Johnsons interpretation af genren sadcore, som blidt strømmes ud af mine høretelefoner og ind i min bevidsthed.

“Spirits & Ghosts” er den tredje udgivelse siden 2004 og igen har duoen formået at strippe musikken for alt unødvendige og tilbage står lyrikken, båret af Camilla Muncks tryllebindende stemme. Moogie Johnson sørger for understøtte tekstens stemning med sit velafstemte guitarspil.

Duoen åbner på denne tredje-udgivelser også for mere rock og blues inspirerede numre som f.eks. “Wallflowers in bloom” og “Through me”. Til dette har duoen fået forstærkning af “Tiggerne” bestående af Søren Bigum (Guitar), Søren Poulsen (Trommer) og Henrik Poulsen (Bas). Tiggerne er nok mest kendt for deres optræden sammen med Peter Sommer.

Når man tillader det, så kan sangene gå helt in under huden. Jeg har i flere omgange taget mig selv i at blive grebet af tekstpassager, med tilhørende kuldegysninger. Det er enten vintertiden eller den vellykkede levering der er skyld i det – eller en kombination. Teksterne angriber emner som store følelser, længsel, sorg og kærlighed.

Selvom teksterne til tider for min personlige smag kan blive en anelse for religiøse, som f.eks. i “Sailing on the river” . Men dette opvejes af dybt personlige sange som sorgen over at miste sin far i “I knew not sorrow”.

“Spirit & Ghosts” kan fås på iTunes og hos din velsorteret pladepusher.

One Comment on “Anmeldelse: Munck//Johnson – Spirits & Ghosts

[…] 2011. Anders Riis bakkes op af Brian Mørk (The Fashion), Moogie Johnson (Munck//Johnson – Læs om: Spirits & Ghosts på Soundiac) og Stefan […]

Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *