Close

7. september 2010

Testet: iTunes 10 bliver mere trådløs og social

I indlægget Testet: Spotify går i kødet på iTunes og TDC Play fra den 01. september 2010 beskrev jeg hvordan Spotify lægger sig i front med sociale funktioner. Nu er iTunes med på dillen og introducerer iTunes Ping i programmets seneste udgave 10. Men kan Ping leve op til konkurrenternes sociale tiltag?

iTunes 10 har ikke de helt store ændringer at byde på. Overfladen har fået et facelift, som har mistet en del af farverne og fremstår nærmest kun i et børstet stål look. Alt i alt virker iTunes 10 som et knap så tungt stykke software som forgængeren, der til tider kunne virke lidt træg.

1 ny funktion, 2 forbedringer
Opdateringerne i iTunes 10 er ikke særlig spændende og mangler Apple’s innovative styrke, især når man tager i betragtning at flagskibs-funktionen iTunes Ping allerede findes hos andre førende musiktjenester.

Den nye udgave bl.a. byde en simplificeret synkronisering, samt at integrationen mellem iTunes og tilbehøret er bleven forbedret.

AirTunes er nu bleven omdøbt til AirPlay, og det er en glædelig nyhed i sig selv. Hvor AirTunes før var afhængig af tilbehør som AirPort Express, så er det nu muligt for eksterne virksomheder at implementere AirPlay i deres produkter. Det betyder at det fremover vil være muligt at købe højtalere, forstærkere, o.l. som trådløst kan afspille dit iTunes bibliotek.

iTunes Ping
Det helt store nye feature i iTunes 10 er Ping. Ping udvider iTunes med en community funktion svarende til MySpace eller Facebook, som viser sig meget mere kedelig end forventningerne var skruet op til. Det viser sig at Ping er et lukket system og på nuværende tidspunkt ikke understøtter andre sociale medier.

Konklusion
Det er en positiv overraskelse, at iTunes 10 reagerer hurtigere end versionerne 8 og 9 og dermed giver glæden ved programmet tilbage igen. iTunes hører stadig til et af de mest logisk opbyggede programmer og er stadig blandt de nemmeste at betjene. iTunes Ping virker til gengæld som et hjerteløst tiltag for at være med på den sociale bandwagon, men bare ikke formået at lægge de kendte Apple-kræfter i det. Skuffelsen over Ping gør, at AirPlay faktisk virker som det mest spændende tiltag i iTunes 10 og jeg glæder mig til at kunne få fat i et af de kommende hardware-løsninger der understøtter AirPlay.

…Rock ‘n’ Roll…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *