Close

24. september 2010

Belisha Beacon – No Canoe EP

LÆS: Belisha Beacon med mere materiale

Belisha Beacon har været det sidste års tid været i tæt kontakt med Soundiac. Alt startede med udgivelsen af opsamlingen “Against Your Records”, hvor gruppen var repræsenteret med to stærke sange.

LÆS: Against Your Records udsender første compilation

Sidenhen har der været alt andet end stille omkring kvartetten og brugt tiden på at rejse rundt omkring de danske spillesteder for at vise hvem Belisha Beacon er og hvad de står for.

“No Canoe” er gruppens første officielle udgivelse og består af de 3 spændende sange “She Waits It Out”, “The Real Fall” og “Ballad Of Hum”, hvor The Real Fall faktisk hører blandt gruppens ældste numre, som i udgivelsens anledning har fået en musikalsk overhaling. For Belisha Beacon er “No Canoe” gruppens status quo med udgangspunkt i den udvikling de har haft i deres musikalske rejse.

EP’en står ikke i skyggen for nogen og vil for musikelskere være et ægte fund gennem sangenes langtidsholdbarhed. Belisha Beacon er et eksempel på hvordan velskrevne tekster og harmoniserende melodier, der tager inspiration fra hele rock-genren. Produktet i EP’ens tilfælde er sange med skarp guitarklang og forsangerens dramatiske stemmeføring.

“She Waits It Out” åbner EP’en med en dramatisk klang der, i klassisk forstand, følger en spændingskurve, hvor sangen gradvis bygger op og afslutter med en kulmination af alle sangens elementer.

“The Real Fall” er hjerteskærende melankoli, der på skift bæres af guitarspillet og Michelle Hemmingsens uhæmmede sans for stilen.

“Ballad Of Hum” er en afstikker i den mere alvorlige verden, båret af en dyb bas og lige inden man tror at historien slutter, brager bandet med fuld knald igennem og lukker dermed cirklen for et vellykket debut udspil.

“No Canoe” kan nu købes på iTunes og du kan få en smagsprøve på deres MySpace.

…ROCK ‘N’ ROLL…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *