Close

8. april 2011

4Pro – Konsekvens

Debutpladen af danskraps skrumpelever 4Pro er netop udkommet. Navnet har længe ligget i vækstlaget og været hyldet som det næste store af scenen. Men kan “Konsekvens” leve op til forventningerne?

Umiddelbar er jeg altid skeptisk når et album er spækket med så mange features, som “Konsekvens” har. Problemstillingen har alt for ofte været, at vedkommende har talent, men ikke nok til at kunne levere varen på en LP. Bæres 4Pro igennem produktionen af sine homies? Kort sagt nej. Albummets features er velplaceret og kan ses som en hyldest til danskrap og alle dens elementer, samtidig med at de fyldestgør den røde tråd der går gennem skiven. Men selvfølgelig hjælper det at have nogle af de bedste navne på skiven. Kavalkaden består af ikke mindre end L.O.C, Pede B., Kasper Spez og mange flere.

I forbindelse med anmeldelsen spurgte en bekendt, om vi ikke har hørt nok historier om sprut?! Har vi virkelig ikke andre problemer i samfundet end tømmermænd? Og er musen virkelig sprut? Johan Olesen hævdede engang i et interview, at de bedste sange blev skrevet beruset. Jeg må da give min bekendt ret, vi har hørt nok af “Få Din Flask På” og “Undskyld Jeg Var Fuld”. Men her åbner vi ædrulighedens tømmermænd. En refleksion på, hvad eksesessiv druk fører til – eller med 4Pro’s egne ord – Konsekvens. Albummet behandler nemlig alt det og lidt til.

Der er selvfølgelig også plads til klassiske pralerier, ordkonstruktioner og flow af ekstraordinær klasse. Es, der står bag albummets rammer, har trukket i de rigtige tråde og dermed ingen skamferende plet på sit CV.

Er du til en tyk bas, tekster om moralske tømmermænd og klassiske flows, så er det her album et must i pladesamlingen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *