Close

11. oktober 2011

Interview med Broadway Killers

Broadway Killers by Broadway Killers

Trioen består af Jakob Thalund Møller, Anders Bæk Albrektsen og Emil Johnsen og deres definition af rockmusik er tydelig – “Broadway Killers er et rockband i den klassiske forstand, hvor kun lyden fra Orange forstærkeren, Ampeg kabinettet og Ludwig trommerne danner fundamentet”, skriver bandet på deres blog.

Trioen baserer deres musik på det enkelte, men kraftfulde udtryk. Selv siger Jakob: “Vi kender vores styrker og begrænsninger, og Broadway Killers er forhåbentligt et band, hvor man tænker, når man ser og hører dem – “det er sgu det her de kan og vil”. Make an impact… somehow!”

Interviewet opstod i forlængelse af indlægget “Handelspartner Tyskland”. Svarene var dog så uddybende, at jeg synes interviewet sagtens kunne stå for sig selv. Jakob kommer bl.a. med gode råd hvis du selv har tænkt dig at tage på turné syd for grænsen og hvad du som band kan bruge Facebook til.

Soundiac (S): “Jakob, i bruger bl.a. Facebook til at finde muligheder for gigs. Fortæl lidt om jeres erfaringer med denne form for booking.”

Jakob (J):  “Angående Facebook, så benytter vi det rigtigt meget. Man kan sige, at 50% af kontaktskabelsen, booking etc. går via mail, de sidste 50% sker over Facebook. Vi benytter Facebook som et udvidet netværk, dvs. at spørger lyttere til råds om forskellige ting ang. koncertsteder, klubber, deres mening om vores artwork – ja næsten alt, som vi mener kan have en interesse for dem – de føler de bliver hørt – og os – vi får noget igen, som vi kan bruge. I det hele taget, er det vigtigt at det har relevans for begge parter. Facebook er IKKE en opslagstavle.

Helt konkret har vi booket flere festivaler og koncerter blot ved at spørge, om folk kender nogle steder, der kunne være gode at spille for os. Nogle steder i deres by, eller steder de har hørt om. Derefter tager vi kontakt til stederne og så finder vi ud af løsninger sammen. Det er virkelig vidensdeling – hvem kender hvem og hvor. Og begge parter vinder. Vi finder et show, og folk der kan lide vores musik får bandet til byen.

Så generelt er det blot som at spørge venner og bekendte, om de kender til de ting, man har brug for. Alt fra koncerter, til t-shirts (merch) trykkerier, til pladeproducenter. Alt.

S:  “Hvordan er økonomien når i er på rundrejse i Tyskland?”

J: “Den er en helt anden situation end i Danmark. Et rigtigt godt betalt show for os er €500 (ca. 3500 kr.). Et almindeligt betalt show for os ligger på €200, men denne tour vi var på, var det betalinger fra €100 til €220. Det er nok også bunden, men det er meget skrabet. Det er til leje af bil. Merchsalg betaler diesel. Det tager tid og pengene er ikke som i DK. Slet ikke! Og det skal danske bands være opmærksomme på. Er man til gengæld klar på at “leve på en sten” og på andres gæstfrihed, så er der ofte nogle uforglemmelige oplevelser i vente.”

S: “Fortæl lidt mere den tyske gæstfrihed og det, at leve på en sten.”

J: “Når jeg siger “den tyske gæstfrihed”, så er det fordi, vi mest har været i Tyskland. Jeg er sikker på, at den gæstfrihed findes alle andre steder – jeg har oplevet det i Holland, Belgien, Frankrig, Japan, etc. med mit tidligere band. Gæstfriheden består for det første i overhovedet at få lov til at spille. Nogle af de steder vi har spillet er drevet af frivillige, der selv sætter koncerterne op, selv laver maden, selv styrer teknikken. De har erfaringen, ja, men mange gør det altså frivilligt. De har en speciel tilknytning til stedet og de mennesker, der er, og det kan man mærke. Det er super positivt.

Helt konkret udmunder det sig i, at folk, selvom de ingen penge har, så finder de et sted til os at sove, de køber nogle øl på tanken efter showet, de laver morgenmad, i det hele taget søger for, at man ikke mangler noget – selvom man ofte ikke kræver noget. Det er en speciel stemning og man har følelsen af, at sker der noget, så er man velkommen hos dem 24/7. Det er også en følelse af, at vi er sammen om det her. Vi har kun hinanden, og vi skal sammen få det til at spille. Bandet skal fungere, teknikken skal fungere og det bagved skal fungere. Vi er i samme båd.

Så gæstfriheden er vel, at der bliver sørget for en med alle de midler, der er til rådighed, og altid med et smil på læben.

Leve på en sten siger sig selv. Sidste tour fik vi for 4 shows alt i alt €690 (5175 kr.). Det betød, at vi lige kunne leje en varevogn at køre rundt i, heldig at vi kun er en trio, og så måtte vores merchsalg betale diesel. Helt old-school. Det betyder, at der ikke er nogle penge til fancy ting eller ekstra udgifter. Derfor er man også afhængig af den gæstfrihed, som jeg før omtalte.

På tidigere tours har vi crashet på gulve, på rastepladser, i telt, i bilen alle steder! Sådan er det, men det er også de historier, der er fedest at huske tilbage på.”

S: “Afsluttende kunne jeg godt tænke mig at høre lidt om jeres perspektiv på musikindustrien lige nu. Er der forskelle mellem Danmark og Tyskland?”

J: “Angående musikindustrien Danmark vs. Tyskland, så har jeg ikke et stort nok kendskab til området, til at kunne udtale mig godt nok. Den del jeg/vi har været en del af de sidste mange år, har været undergrunden. Ja, vi har været på store booking agenture og spillet showcases for store selskaber, men hvordan det rent faktisk forholder sig ved jeg ikke. Det jeg har lært, og som både gælder Danmark og Tyskland er:

1) Intet nyt er dårligt nyt! Hvis man skal vente på svar, eller hele tiden selv skal opsøge og indhente informationer, så er der noget galt. That’s a fact.

2) Hav kontrakt på alt! Jeg har stået og indspillet en debutplade i Tyskland, hvor jeg havde signet (troede jeg, mit danske selskab havde styr på) med et tysk selskab og sagt nej til andre. Midt i processen hopper det tyske selskab fra, vores debutplade og promotionen omkring den falder mere eller mindre fra hinanden, da vi derefter endnu en gang skulle ud og lede efter partnere… Dog ved hjælp af hårdt arbejde fik vi store oplevelser gennem pladens musik.

3) Vær forberedt (på det værste). Her refereres til ovenstående, og ellers kan der komme pludselige aflysninger. Der kan komme pludselige muligheder, hvor der ikke er tid til at tænke meget over tingene – det være sig tours, support etc. Hele tiden vær klar!

4) Gør det fordi det er sjovt, og ikke fordi du vil være rig og berømt. En kliché, men så sandt! Der er ingen penge i det. Virkelig! Vi har lavet mange fejl, ikke haft hits og er derfor nok et dårligt eksempel, men jeg har spillet i ni år og har endnu ikke set en krone. Alt er gået til bandet – til banklån, indspilning af plader, supporttours, merchandise etc. Men, så må man også bare sige, at så var vi heller ikke bedre og fortjente ikke mere. Det er dog mit indtryk, at det er realiteten for mange, mange bands. På den anden side, så har jeg fået oplevelser jeg aldrig ville være foruden. Oplevelser, der ikke kan købes. Oplevelser, som i høj grad har gjort mig til den jeg er i dag. Og det er det hele værd!

Disse fire, og der er sikkert mange andre elementer gør sig gældende for både Danmark og Tyskland. Branchen er rådden, da balancen mellem udbud og efterspørgsel er helt skæv. Tager du ikke tjansen, så står den næste klar, og han gør det gerne endnu billigere, eller under endnu dårligere vilkår. Det er jo folks passion og drømme, så man går langt, både i DK og i Tyskland.

Det vi dog kan mærke – på gulvet – er, at der er en større interesse for vores punkrockgenre i Tyskland. Der er flere mennesker (i antal), og derfor en større undergrund og efterspørgsel. Det gør det muligt at spille over det meste af landet. Herhjemme er punkrock nærmest et fyord, så det besværliggør processen, samtidig med, at undergrunden er så lille, at den desværre ikke har meget indflydelse. Hvor meget punkrock hører du i radioen eller på tv?”

S: “Jeg siger tak til Broadway Killers!”

One Comment on “Interview med Broadway Killers

Facebook
11. oktober 2011 at 9:33

Fedt interview!

Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *