Close

14. december 2013

Videresalg af digital musik i juridisk tomrum

JP/Politikens Hus ved Rådhuspladsen i København

Politiken bragte lørdag, den 14. december 2013 en artikel vedrørende de juridiske aspekter ved videresalg af digital musik. Det er journalist Karim Pedersen der har set på den juridiske gråzone. I USA lukker myndighederne helt ned for videresalg af digitale medier, men hvordan forholder de europæiske myndigheder sig til spørgsmålet?

I 2012 overhalede salget af musik i digital form for første gang det fysiske salg – Og det er grundlæggende intet i vejen med. Problemet ligger tværtimod i ejendomsretten i den musik du køber. Juridisk set ejer du nemlig ikke de digitale produkter du køber, men du køber dig til retten til at bruge dem i begrænset omfang. Det er her problematikken ligger i forhold til driften af et fungerende digitalt videresalg – med andre ord et brugtmarked.

Problemstillingen er mere relevant i dag end nogensinde før. Ikke blot fordi digitaliseringen for alvor rulles ud på samtlige medier. Streaming og download er nu ikke længere begrænset til film og musik, men også digitalisering af printmedier vinder frem. Køb og videresalg af brugte produkter er fast del i vores kultur – og uden denne kunne en vinyl aldrig blive et ægte samlerobjekt. Kutymen er desuden sikret via den såkaldte konsumptionsregel.

Ingen videresalg i USA

Politikens journalist tager et meget vigtigt eksempel op. I USA har virksomheden ReDigi (forkortelse for Recycled Digital) forsøgt at hjælpe ejere af digital musik, at frigøre den værdi der ligger i de digitale filer. Med andre ord kan forbrugerne sælge deres MP3-filer videre til andre forbrugere. Altså ligesom du kender det fra loppemarkeder eller lignende. Det har fået musikbranchen til at trække selskabet bag konceptet i retten. Den amerikanske domstol afgjorde lidt tidligere på året at ReDigi ikke må formidle salg af digital musik. I sagen mod ReDigi skulle domstolen tage stilling til, om der er tale om en kopi når digitale medier bliver solgt og overført fra en computer til en anden. Dommeren slog fast, at overførslen svarer til at kopiere film og musik mellem to fysiske medier. I USA er dette ulovlig kopiering, også selvom den oprindelige fil bliver slettet.

Andre spilleregler i EU

[box type=”shadow” align=”alignright” width=”40%” ]

Bekendtgørelse af lov om ophavsret

§ 19. Når et eksemplar af et værk med ophavsmandens samtykke er solgt eller på anden måde overdraget til andre inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, må eksemplaret spredes videre. Når det gælder viderespredning i form af udlån eller udlejning, finder bestemmelsen i 1. pkt. også anvendelse ved salg eller anden form for overdragelse til andre uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af værker gennem udlejning. Dette gælder dog ikke for bygningsværker og brugskunst.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af filmværker og eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form gennem udlån. Dette gælder dog ikke, når et eksemplar af et edb‑program i digitaliseret form udgør en del af et litterært værk og udlånes sammen med dette.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 medfører ingen indskrænkning i retten til at modtage afgift m.v. efter lov om biblioteksafgift.

Kilde: retsinformation.dk[/box]Hvilken betydning har dommen for de indre markeder i EU? Domstolene i den europæiske zone, samt lovgiverne, vil observere den internationale udvikling.

Spillereglerne i Europa er dog grundlæggende nogle andre, slår journalist Karim Pedersen fast. Lad os komme tilbage til konsumptionsregelen. Det er normalt sådan, at køber altid har lov til at sælge sit eksemplar videre. Det gælder dog kun, så længe der er tale om fysiske medier. Det er også tilladt at fremstille en personlig kopi af ens medie til udelukkende egen brug.

I 2012 afgjorde EU-domstolen, at det er tilladt at videresælge software licenser. Dommen blev netop bekræftet i en anden retssag i Tyskland. Den tyske domstol fastslog samtidig også, at udgiverne af software ikke kan forbyde forbrugerne et videresalg. Det skal pointeres at dommen udelukkende ligestiller fysisk og onlinesalg af software. Men om dette kan overdrages til musik er stadig usikkert. For her er der netop tale om et helt andet regelsæt, samt at det er et spørgsmål om den endelige juridiske fortolkning, udtaler IT-advokat Martin Dahl Pedersen til avisen.

Uden principielle domme og ændringer i henhold til lovgivningen, så er der stadig tale om en gråzone. Der skal ikke herske tvivl at samtlige stakeholders vil prøve at påvirke lovgivningen til deres fordel. Endnu mangler vi at se er digitalt brugtmarked for digitale medier i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *