Close

19. december 2013

J.J. Cale: Et portræt af en original

Én person har defineret lyden af en hel generation musikere. J.J. Cale er ophavsmanden bag evergreens som, “Cocaine”, “After Midnight”, “Call Me The Breeze” og “Magnolia”. Animator, filmproducent og illustrator Drew Christie har for New York Times Op-Docs lavet et kort portræt af en singer/songwriter, hvis sange har skrevet musikhistorie, men som aldrig lod sig tøjle af kommercialiseringens vilkår.

Der findes personer der holder sig i baggrunden og formulerer strategierne – og så er der dem der eksekverer og står i rampelyset. J.J. Cale hører til musikindustriens strateger – Og som en af ophavsmændene til Tulsa-lyden, en genre der kombinerer rockabilly, country, rock ‘n’ roll og blues, har det aldrig været hans intention at skabe en radio-venlig lyd. I stedet ville han perfektionere sin kunst og dermed leve op til sine egne krav som kunstner og ikke til de vilkår der følger med kommercialiseringen. Med Eric Clapton, Lynyrd Skynyrd og John Mayer fik han alligevel en stemme i populærmusikken og er, til trods for at han er afgået ved døden i sommeren 2013, for altid gjort udødelig.

Mange kunstnere nævner netop J.J. Cale som deres helt store inspirationskilde. Dem der stod ham nær beskriver hans personlighed som nedtonet perfektionistisk og hvis man tager sig tid til at lytte til hans musik, vil man hurtig også få denne opfattelse. Denne perception kommer særligt af, at han som regel har været sin egen lydtekniker, hvorfor stemmen ofte forekommer hviskende og stemmen ikke overtoner instrumenterne.

Typer som J.J. Cale måler succes ikke i antallet af solgte albums eller medieeksponering, men i antallet af personer deres musik har berørt. – Og det er et eller andet sted en smuk tanke. Men sandheden er jo i sidste ende, at der er regninger der skal betales, hvorfor en som J.J. Cale altid vil være en sjældenhed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *