Close

6. marts 2014

The Chairman: Nyt navn med storstilet lancering

The Chairman er et nyt chamber pop-projekt af sangskriveren Lucas Berner og vil derigennem behandle den tider skizofrene kamp med ens egen persona. De fleste kan nikke genkendende til eksistentielle spørgsmål, vi hver især slås med. Hvem er vi og hvor skal vi hen? Lucas Berner har med sit første single-udspil “Don’t Call Me The Chairman” prøvet at pakke det ind i en musikalsk verden.

The Chairman er for de fleste læsere endnu et ukendt navn. I hvert fald endnu i skrivende stund. For én ting er sikker –  The Chairman har valgt en “shock & awe” strategi i en velorkestreret selvlancering. Og selvom det første single-udspil af det nye chamber pop-navn hedder “Don’t Call Me The Chairman”, så vil navnet nok komme på manges læber i løbet af foråret.

[box type=”shadow” align=”alignright” width=”25%” ]Vil du vide mere?

Facebook: TheChairmanOfficial

Showcase koncert
Sted: KB18
Dato: 06. marts 2014
Tid: 21.00
Entré: GRATIS[/box]Bag navnet står sangskriveren Lucas Berner, beskriver selv projektet som et “univers, blomstret af en mands eksistensforvirring i kærlighed og omverdenens forventninger”. På single-udspillet udtrykkes det ved hjælp af stærke kontraster i lydkulissen. Her mødes en tyk og dominerende bassline, med lo-fi vokaler og detaljer i den høje ende af toneskalaen. Kompositionen efterlader et meget personligt indtryk, der netop afspejler den følelsesverden, som The Chairman ønsker at fremkalde. Pessimisme og optimisme går her hånd i hånd – og det er noget de fleste kan genkende sig selv og deres hverdag i.

Når det er sagt  – nok nærmere skrevet – så er “Don’t Call Me The Chairman” stadig et velkonstrueret og absolut radiovenligt popnummer. Med fare for bred uenighed og protester er singlen et møde mellem Sigur Rós og Kim Cesarion. En mørkt, men stadig energetisk potpurri af samtidens populære virkemidler.

Men uden at gå i længere ned i dybden med alt for filosofiske anmelderfloskler, vil jeg overlade scenen til Lucas Berner og projektet The Chairman – som vi med glæde vil følge i fremtiden.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *