Close

3. juni 2014

Årets sommerhit 2014: Lineup & runner-up

De første sommerdage har ramt landet og det er på tide at finde årets sommersange til parken, stranden, bilen, ferien og baghaven. Soundiac har scannet hitlisterne, de sociale medier og set på historien for at danne et lineup af sange, der potentielt kunne blive årets sommerhit. Vi hører også gerne fra dig, hvilket nummer der har potentialet – måske står sangen ikke engang på listen. Måske bliver årets hit også årets overraskelse direkte fra undergrunden.

[box type=”shadow” align=”alignright” width=”40%” ][spotifyplaybutton play=”https://play.spotify.com/user/soundiac/playlist/7vpnLoKsq9wsDkqBnKIWJa” size=”380″ sizetype=”width”][/box]Det fascinerende ved sommerhits er, hvordan flertallet af befolkningen kan samles om én sang- og det ubetinget af, om lytteren normalt bryder sig om genren eller kunstneren. Én sang sang kan definere en hel sommer og alle de oplevelser der hører med til. Klubberne på Ibiza spiller de ondeste remixes af hittet og lige pludselig smager cocktailen i din hånd bare så meget bedre. Der er klart et emotionelt bånd mellem musik og minder.

Sommer 2013

Sidste år blev musikindustrien vidne til en indædt megabattle om kronen som årets sommerhit, der blev præget af et dobbelt comeback. Robin Thicke åbnede sæsonen i marts med “Blurred Lines”, med gæstevokaler fra T.I og hitgarant Pharrell Williams.

I april 2013 fulgte det længe ventede comeback af Daft Punk med sangen “Get Lucky”. Igen sørgede Pharrell Williams for at trykke på de rette knapper, med uventet, men absolut godkendt support fra Chic’s helt egen Nile Rodgers.

Avicii kom med det næste superhit “Wake Me Up” i juni-måned, der har Aloe Blacc på vokalen.

Hvem vandt? Det kommer an på hvilke kriterier der stilles op. Hvis vi ser på salg alene, så fordeler sig sommerens vindere således,

  1. 14,8 millioner: Robin Thicke ft. Pharrell Williams & T.I – “Blurred Lines”
  2. 11,1 millioner: Avicii ft. Aloe Blacc – “Wake Me Up”
  3. 9,3 millioner: Daft Punk ft. Pharrell Williams & Nile Rodgers – “Get Lucky”

Sommerhit: Hvad skal der til?

Sidste år var et eller andet sted exceptionel. Det betyder blandt andet også at overlæggeren er sat højt i år. Der er ingen præcis måde at forudsige et sommerhit, men på baggrund af de sidste årtiers sommerhits kan vi identificere tre uundværlige nøglekomponenter: Udgivelsesdato, offentlig omtale og mediernes præference.

Ud over det er der tegn på, at sommerhits er banebrydende for pågældende genre. Tag for eksempel “Bittersweet Symphony” fra The Verve, som banede vejen for blandt andet Coldplay. Eller tag sidste års “Wake Me Up” fra Avicii, der banede vejen for Folktronica.

Årets line-up

Iggy Azalea feat. Charli XCX – “Fancy”

Hun er blevet sammenlignet med en relanceret udgave af Princess Superstar, og med sangens electro-hop- og slut-80’er synth-vibe er der også noget om snakken. Sangen blev allerede udgivet i februar 2014 og dermed før den store sommersæson. Men den tidlige release skyldes mest af alt mere uheldige omstændigheden, da singlen faktisk allerede blev lækket december 2013 under titlen “Leave It” – medie stunt eller ej, så er singlen en reel bejler til titlen som årets sommerhit.

Når vi ser på Billboard’s real-time charts, der måler omtale på Twitter, så nyder “Fancy” stadig meget omtale. Også i forhold til airplay, salg og streaming har “Fancy” formået at genvinde en hel del traction og begynder igen at kravle op ad rangstien.

Med 70.000.000 visninger på YouTube er det den mest sete single i årets line-up, men har nu også været på markedet siden marts.

Clean Bandit feat. Jess Glynne – “Rather Be”

Clean Bandit er sandsynligvis blandt listens største overraskelser og har vundet mere og mere traction hen over de seneste måneder. Nøgternt set er det singlens unikke kombination af toner af barok og house der netop gør singlen fra Clean Bandit til storfavorit og med snart 60.000.000 millioner afspilninger på YouTube, samt top-placeringer på samtlige toneangivende hitlister, ligner “Rather Be” allerede en sikker vinder på årets sommerhit.

Men sommeren er først lige gået i gang og vi har endnu et par andre sange på vores line up og runner-ups, der bejler til den attraktive position som årets sommerhit.

Ariana Grande feat. Iggy Azalea – “Problem”

På blot 1 måned har “Problem” rundet 40.000.000 afspilninger på YouTube.  Det tangerer nærmest en rekord og er dermed et af de varmeste bud på et sommerhit. Med den massive airplay, som “Problem” har fået i løbet af maj-måned af de toneangivende radiostationer, er succesen langt fra en tilfældighed. Og det er da også en vellykket potpurre af pop og R&B, der drager minder til fordums tiders Christina Aguilera feat. Redman.

Singlen er velplaceret på det store nordamerikanske marked, samt de skandinaviske markeder. Sangen mangler endnu et gennembrud på de toneangivende europæiske markeder.

Rita Ora – “I Will Never Let You Down”

Rita Ora er ikke et fremmed navn på diverse hitlister. Med “I Will Never Let You Down” varmer hun op til hendes andet album, der forventes at blive udgivet i september 2014. Singlen er faktisk skrevet af Calvin Harris, der har lidt af en dobbeltrolle med sit eget sommerudspil “Summer”.

Siden singlens release 31. marts 2014 er det gået rigtig godt for singleudspillet, der særligt bliver taget godt imod i Storbritannien og de tidligere britiske kolonier. Rita Oras management har valgt at trække udgivelsen af singlen et stykke ud på det store hovedmarkeder, og dermed lader et dominerende gennembrud vente på sig. Særligt på det tyske marked har “I Will Never Let You Down” mistet traction, hvor sangen toppede på en 23. plads og siden er røget ned til position 33.

Men med 19.500.000 millioner afspilninger på YouTube, er sangen stadig langt fra færdig som bejler til årets sommerhit.

Nico & Vinz – “Am I Wrong”

Nico & Vinz har en meget undertippet rolle, som årets sommerhit. Singlen blev nemlig allerede udgivet i april 2013, men har formået at holde sig indenfor de norske grænser. “Am I Wrong” fik dog nyt liv med det internationale release i dette års første måneder og har siden egentlig kun vundet i traction. Singlen har fået særlig god modtagelse i Danmark og hører blandt de mest kendte i denne artikel, men er for tiden ikke til at finde i de danske hitlister. På nøglemarkederne ligger sangen dog på favorable placeringer.

Netop fordi sangen blev udgivet og herefter har fået et re-release, gør det ekstra vanskeligt at tracke media reach på “Am I Wrong”. Med rundt regnet 18.000.000 millioner afspilninger er singlen stadig godt med i løbet om at blive årets sommerhit.

Historisk er dette fænomen set før. Husker du O-Zone med sommerhittet “Dragostea Din Tei” fra 2004? Også her fik singlen først international anerkendelse året efter dens oprindelige release – til gengæld blev singlen også til en international landeplage.

Runner up

Sam Smith – “Stay With Me”

Sommerhits behøves ikke at være lalleglad dumpop – det er “Bittersweet Symphony” fra The Verve et godt eksempel på. Sam Smith har med “Stay With Me” lanceret et smukt nummer der er sammenkogt af det bedste fra pop, soul og noget så sjældent som gospel.

På hjemmemarkedet Storbritannien har “Stay With Me” selvfølgelig tiltrukket sig en hel del opmærksomhed og har toppet på hitlisternes apex. På de store nøglemarkeder har modtagelsen været ret lun, men har formået at vinde traction hen over ugerne. På de skandinaviske markeder er modtagelsen dog ret lunken, hvorfor “Stay With Me” ikke bliver mere end en runner-up.

På de sociale medier lider “Stay With Me” af skizofreni, hvilket mest af alt tyder på, at sangen nyder generel accept, men at dens timing er fatal. Følger man Twitter har sangen en voksende fanskare, mens YouTube mangler traction – men emperien tager ikke højde for noget så enkelt som målgruppe. Således er kausaliteten mellem det ene og det andet ikke begrundet.

Sigma – “Nobody To Love”

Britiske Sigma er kommet overraskende godt fra start med deres hitsingle “Nobody To Love”, der udkom medio april i Storbritannien. Sangen bygger løst på Kanye Wests “Bound 2” fra albummet “Yeezus” og blev oprindelig lagt ud som gratis download. Successen inspirerede duoen Sigma til at genindspille nummeret og udgive det særskilt. Med stor hjælp fra BBC Radio 1 og søsterkanalen 1Xtra strøg nummeret direkte fra nul til en solid første plads i de britiske hitlister.

Generelt er singlen blevet taget pænt imod internationalt, men mangler endnu accept på nøglemarkeder, som f.eks. Tyskland og USA. Også i Danmark går det sløvt, hvor singlen endnu ikke har formået krybe ind i top 20.

Men med snart 14.785.000 afspilninger i skrivende stund er Sigma et varmt emne for årets sommerhit. Også på baggrund af den meget underspillet position, som drum & bass har haft i musikindustrien de seneste år. Med de seneste års dubstep-bølge, har drum & bass dog nydt fornyet interesse.

Calvin Harris – Summer

“Summer” er en meget åbenlys bejler til titlen som årets sommerhit og til trods for dens gode placering i de europæiske og nordamerikanske hitlister, bliver det ikke til mere end en runner-up. Det skyldes mest af alt valget af genre, som er ad nedadgående. Samtidig er der meget der tyder på, at sangen hurtig har mistet lytternes interesse, hvilket særligt mærkes på airplay.

Jamieson Cox fra Times opsummerer det faktisk ret godt“[it] doesn’t have much lyrical meat on its bones, but coming on the heels of one of the most severe winters in recent memory, listeners are likely hungry for anything that suggests a warmer, sunnier season. One of Harris’ trademark gigantic synth hooks doesn’t hurt its digestibility, either.”

Ed Sheeran – Sing

“Sing” hører blandt undertegnendes egne favoritter og til trods for den absolut varme modtagelse både i Skandinavien, Tyskland, Storbritannien og USA, så mangler “Sing” at komme helt ud over stepperne på viralt niveau.

“Sing” kommer i kølvandet på sidsteårs funk revival, dog gennemsyret af R&B og ikke nær så rendyrket som Pharrell Williams’ bud på funk anno 2014. Ed Sheeran gør det dog endnu engang tydeligt – Storbritannien er og forbliver et toneangivende land i den globale musikindustri.

Det der taler for “Sing” som årets sommerhit er, at singlen endnu ikke har opnået sit fulde potentiale. Selvom singlen allerede udkom primo april, så har musikvideoen lade vente på sig indtil sent i maj-måned. Og netop den målgruppe der bruger YouTube for at opdage og afspille ny musik mangler at afgive deres stemme, om singlen er hot or not.

Pharrell Williams – Happy

Selvom “Happy” stadig ligger i top 10 på mange hitlister, og endda med sommerens ankomst har fået nyt liv, så bliver det ikke mere end til en runner-up. Det skyldes at singlen allerede udkom november 2013 og egentlig siden da har bølget frem og tilbage på diverse hitlister og airplay charts.

Oprindelig er sangen skrevet til den populære animationsfilm “Grusomme Mig 2”, men har haft et meget selvstændigt liv – ja endda et viralt liv. Uanset hvad man måtte synes, så er det undertegnendes mening, at sangen blot er et efterlevn fra sidste års sommerhits. Men der er måske noget der tyder på at det generelle niveau i popmusikken er lav i år, eller at “Happy” blot har et ekstremt folkeligt appeal på tværs af landegrænser.

Sangens media reach gør bare, at den ikke kan ignoreres som bejler til titlen som årets sommerhit.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *