Close

5. juni 2014

YouTube: Prisdumping i musikindustrien

EU harmoniserer musiklicenser

“Don’t be evil” har siden årtusindskiftet været en af seks kerneværdier hos Google, men åbenbart gælder det ikke for datterselskabet YouTube, der nu får massiv kritik for deres vederlagspolitik. Flere independent-labels under den internationale organisation Worldwide Independent Network er nu nået til det punkt, hvor man ønsker at indgive klage til Europa-Kommissionen. Hos YouTube afvises påstanden om prisdumping og konkurrenceforvridning.

Hvem er afhængig af hvem? Er YouTube afhængig af musikindustrien? Er musikindustrien afhængig af YouTube? Et magtspil af dimensioner udspiller sig fortiden mellem fællesorganisationen for indie-labels og Googles videotjeneste YouTube. Et magtspil der muligvis kun kan løses af politiske organer, som for eksempel Europa-Kommissionen.

[box type=”shadow” align=”alignright” width=”40%” ]PARTERNE:

  • Worldwide Independent Network (WIN) repræsenterer over 850 indie-labels, herunder britiske XL Recordings (The White Stripes, Adele) og Domino (Franz Ferdinand, Arctic Monkeys).
  • Ramt af prisdumping og truslen om at blive fjernet fra det dominerende netværk er store navne, som Radiohead, Queens of the Stone Age, Vampire Weekend, Goldfrapp, The Prodigy, The xx, Adele, Arctic Monkeys, M.I.A og Grimes.
  • YouTube blev grundlagt i 2005 af tre tidligere ansatte fra PayPal. I slutningen af 2006 betalte Google ikke mindre end US$1.65 milliarder og har siden indlemmet YouTube som et datterselskab.
  • YouTube har været del af en stribe retssager vedrørende rettigheder, vederlag og ikke mindst forbrugernes rettigheder. Mediebranchen anerkender YouTube som et vigtigt eksponeringsværktøj, men ønsker i højere grad at beskytte deres rettigheder og har derfor kæmpet i mange år for at blive kompenseret. Det er i enkelte tilfælde gået ud over forbrugerne. Bl.a. skulle YouTube udlevere 12TB data omkring forbrugsvaner til Viacom. I andre tilfælde har stridspunktet været grænserne for fair-use.
  • Siden 2009 har den tyske rettighedsforvalter GEMA (svarende til KODA i Danmark) ikke kunne enes med YouTube vedrørende en licensaftale. Således er mange tyske sange blokeret.[/box]

Onsdag den 04. juni 2014 kom det frem i medierne, at YouTube har truet populære kunstnere med at fjerne deres videoer fra den mindst ligeså populære videotjeneste. Berørt af truslen er blandt andet Adele og Arctic Monkeys, hvis respektive pladeselskaber gør sig uforstående overfor YouTubes aggressive politik. Stridspunktet er den økonomiske vurdering af musikkens værdi. YouTube mener åbenbart at musikere på indiependent-labels skal kompenseres dårligere end tilsvarende på major-labels.

Dårligt tidspunkt for YouTube

Tiltalen kommer på det værst tænkelige tidspunkt for YouTube, der rygtes at være på vej med en konkurrent til Spotify – Og det ved indie-musikerne at fremhæve og påpeger, at Google og YouTube er ved at skyde sig selv i foden. På forsøgsbasis har forbrugerne siden maj 2013 kunne abonnere på udvalgte kanaler til en pris på mellem US$0,99 og US$6,99.

Hertil udtaler musiker og aktivist Billy Bragg til The Guardian, “They are in danger of launching a streaming service that lacks the innovative and cutting edge sounds that independent artists bring. Would music fans be willing to pay for such an inferior product? I don’t think so.”

Om og hvornår YouTube er klar med den nye forretningsmodel er endnu uklar – især da Google har deres eget alternativ til Spotify døbt Google Play Music. I New York Times kom det frem, at tjenesten skal hedde Music Pass og YouTube vil opkræve US$5 for adgang med reklamer og US$10 for adgang uden reklamer.

Der vil være dog efter undertegnendes vurdering være en overhængende fare for, at tjenesterne fra hhv. Google og YouTube vil æde hinanden op, istedet for at tage markedsandele fra rivalerne.

Hvem er afhængig af hvem?

Hos YouTube prøver man at vende stemningen og argumenterer, at mange musikere benytter YouTube til at opbygge en fanskare og derfor bør differencen mellem den ønskede og den lavere kompensation hellere afskrives som markedsføringsudgift.

Det er ikke første gang at streamingtjenesternes kompensationsstruktur modstrider musikindustriens. Tilbage i 2011 var det Spotify og KODA, der var uenige om hvad musikken er værd. På et tidspunkt var parterne så langt fra hinanden, at det så sort ud for Spotify at gøre entré på det danske marked. Dengang var det KODA der gav efter med en særlig prisstruktur for netop streamingtjenesterne. Men KODA’s udmelding var klokkeklar – at gå ned i pris er en skråplan!

I tilfældet WIN vs. YouTube skyldes oprøret i langt højere grad den forskelsbehandling, som indie-labels oplever i forhold til de altdominerende majors Warner Music Group, Sony Music Entertainment og Universal Music Group. De tre store major-labels vil nemlig fremover modtage samme kompensation som før, mens indie-labels må nøjes. Der er altså ikke blot tale om prisdumping, men decideret konkurrenceforvridning.

Den kan altså konkluderes, at YouTube mener at være afhængig af major-selskabernes output, mens indie-labels er afhængige af YouTube.

Undgår YouTube rettighedsforvalterne med vilje?

Både Google’s og YouTube’s monopollignende størrelse og globale omfang gør, at både begge virksomheder jævnligt kommer i juristernes søgelys. For kort tid siden måtte moderselskabet Google bøje sig for EU og den såkaldte “ret til at blive glemt”. Således kan EU-borgere fremover bede den amerikanske tech-gigant om at fjerne følsomme oplysninger om vedkommende.

Også YouTube er tit genstand for kontroverser. Således fortsætter vederlags-striden mellem den tyske rettighedsforvalter GEMA og YouTube nu for femte år i træk. En læring YouTube øjensynlig har taget med sig til Danmark, hvor danske musikere siden 2013 får vederlag for brugen af deres musik på YouTube.

John Enser, advokat og partner i advokatfirmaet Olswang siger til The Guardian, “While it is understandable that YouTube cannot devote resources to thousands of negotiations of small contracts, the indies do have a body, in the form of Merlin, that negotiates deals for them.”

Hos den britiske rettighedsforvalter for indie-labels Merlin oplever man dog, at YouTube går udenom dem og direkte til de små pladeselskaber med det Merlin kalder for “take-it-or-leave-it”-kontrakter.

John Enser mener dog, at musikbranchen har en god sag mod YouTube. “For YouTube not to offer terms to Merlin on a similar basis to those it offers to the three remaining traditional majors does appear to give them a case to answer to the competition authorities.”

Vejen frem?

Den største taber i retssagerne og stridighederne er forbrugerne. I marts 2014 kunne Soundiac dog bringe en nyhed, der kan lægge en dæmper på stridighederne. Således skal det fremover være muligt for udbyderne at sikre sig én licens til hele det europæiske marked, istedet for at skulle aftale rettigheder med hver enkelt medlemsland.

Læs hele artiklen: EU-Direktiv skal samle markedet for digital distribution

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *